Danmarks Breve

BREV TIL: Adam Wilhelm Hauch FRA: Joachim Daniel Preisler (1801-11-17)

TIL A.V. HAUCH.
1801, 17. November.

Jeg tager mig den underdanige Frihed at henvende mig til Deres Høyvelbaarenhed med denne, for mig yderst vigtige Forestilling, ikke allene som til min Chef, men, som til en Herre, der, ved et skarpt og upartisk Øye, afveyer Menneskelighed med Menneske-Kierlighed og Billighed.

Jeg har opnaaet mine Ønskers fornemmeste Maal, i det jeg erholdt den Allernaadigste Kongelige Tilgivelse for den i Aaret 1792 begangne Forseelse, ved at forlade min Tieneste, som desværre, i mange Henseender slet huuslig Forfatning, drev mig til! —

Denne Høy-Kongelige Naade, troer jeg, berettiger mig, som en hver Undersaat til, at opfylde Pligter, som Siels og Legems Kræfter tillade.

Høyvelbaarne Herre! Min nærværende Post er mig saa besværlig, ikke allene, fordi jeg med en ringe Gage stedse maae være der; men fornemmelig, fordi jeg, i Hensigt til mangfoldige Ubehageligheder, Aldrig sætter mig til Arbeidet, uden største Urolighed. —

Jeg beder derfore underdanigst, at Deres Høyvelbaarenhed vilde have den Naade at udvirke mig den Tilladelse, at spille Trende Roller som Debutant; og siden — ifald jeg ikke af det Høye Konge-Huus og Publicum holdes uværdig til at betræde Skuepladsen, at ansætte mig som Souffleur i Syngestykker, og som Skuespiller i de reciterende Skuespil. — Mine Pligters nøyagtigste Opfyldelse og største Hengivenhed for Deres Høyvelbaarenhed, skal bevidne Dem, at jeg ikke har været Deres Naadige Forbøn uværdig; og, saavidt jeg kiender til Publici Stemme, troer jeg ikke, at vilde være Samme ganske uvelkommen, — følgelig ikke heller til Theater-Cassens Skade. —

Jeg lægger min Skiebne og min hele Lykke i Deres Høyvelbaarenheds Hænder, og kalder mig med største Ærbødighed, etc.