Danmarks Breve

BREV TIL: Hans Wilhelm von Warnstedt FRA: Michael Rosing (1779-06-13)

MICHAEL ROSING.
1756—1818.
TIL H. V. v. WARNSTEDT.
Fredensborg, 1779. 13. Juni.

Den Tilstand, hvori ieg sagde Dem Farvel da De reyste herfra, befaler mig at tilmælde Dem min Helbredelse, og at ieg er ganske uden fare; den Omsorg, den Godhed De bærer for mig, s. 170 siger mig: at denne Tiidende vil glæde Dem! Høyvelbaarne Herre! Jeg husker ikke rettere end at De billigede i at vi maatte blive herude i 6 Uger, dersom saa er? da ønskede ieg j: dersom det ikke var til for megen uleylighed :j en liden skriftlig Ordre desangaaende! — for at forebygge Mistanke, og den deraf flydende Bagvaskelse.

Overbringeren af dette har fortaldt mig i hvad Anledning han var reyst herud; Herre! Det er meget meniskeligt at sørge for sin egen Beqvemlighed, altsaa undskyldeligt at man andholder hos sin Foresatte om Hielp, naar man trænge; De er vores, og De kand giøre os baade lykkelige og duelige ved at forskaffe os billige Opmuntringer, derhos kiender De vores Forfatning, og veed hvor høyt vi trænge til Dem!

Den Gage, som ieg nu for min Person er aflagt med, er saa anseelig, at ieg blev uforskammet om ieg vilde beklage mig, men — forlad mig Herre! Min Kone synes mig at være bleven mindre opmuntret end nedtrygt ved det Tillæg alle fik da Deres Høyvelbaarenhed blev vores Directeur. I den forrige Directions-Tiid havde hun aarlig 350 Rdl, sandt er det, de 50 Rdl blev kaldt en Gave, men den Gave var fastsat, og ved hver Maji trak hun den; altsaa fik hun 20 Rdl da de andre, altsaa meer fortiente, fik 70 i Tillæg. Den liden Kundskab ieg har om Verden og des mindre maaske om min Kunst siger mig dog at hun ved den Leylighed er langt fra at være bleven opmuntret.

Det er ikke Deres Skyld; Deres Hierte, Deres Handlinger udviise det, De vidste maaskee ikke saa nøye den forrige Directions Indretning! Men nu er ieg vis paa at min Ven |: De har engang tilladt mig at kalde Dem det, det er ingen Uforskammethed, men Menniskelighed, thi var min Foresatte ikke min Ven, blev han heller ikke min Foresatte :| tager sig denne min Kones Sag an, thi baade hendes Ære og Pung har lidt ved begge vores Stiltienhed.