Danmarks Breve

BREV TIL: Hans Wilhelm von Warnstedt FRA: Michael Rosing (1788-07-11)

Paris, 1788, 11. Juli.

Endelig er ieg da bleven færdig med den Commission, ieg havde fra Deres Høyvelbaarenhed til Mons. L’affecteur, og han er mere Kiøbmand end veltænkende Meniske, ikke fordi at begge kan være samlede, det har ieg havdt Beviiser paa, men det er den reene Sandhed om denne Herre; dersom Conferenzraad Berger vilde Postfrie correspondere med ham om Maaden, det skulde bruges paa, det skulde være ham en Fornøyelse; men Recept kunde ligesaalidt Kongen af Danmark faae som hands første Doctor; hver Flaske koster en Louisdor, og mindre end 4 Flasker s. 172 kand ikke fordrive den letteste grad af venerisk Sygdom, De maae [have] 4 a 6 ja nok flere Flasker, saaledes som Sygdommen er stærk til; den som trænger til den, og bruger denne Medicin, bliver fattig inden han bliver helbredet, og slet cureret oven i Kiøbet, saaledes gaaer Ordet her; om det er Sandhed, veed jeg ikke. Dersom nu Deres Høyvelbaarenhed vil have nogle Flasker af denne Medicin til Deres Hr. Svigerfader, saa kunde Jansen, imedens han endnu er her, besørge dem ved Laurent til Søes, for de vilde blive alt for vanskelig at føre til Lands saa lang en Vey. Hans Rygte er her, som sagdt, ikke synderlig, men det er heller ikke i ens eget Land Propheten bliver agtet. Jansen seer jeg saa sielden, saa ieg næsten ikke veed at sige Deres Høyvelbaarenhed noget om ham; det veed ieg, at han er hver Dag hos Laurent, og at de ere meget sammen, at Laurent tager sig meget af ham, og saavit ieg har kunde forstaae, er den ene saa meget vel tilfreds med den anden; og da Deres Høyvelbaarenhed kiender Jansen meget bedre end ieg, saa falder det Dem neppe ind, at tvivle om hans anstændige og smukke Opførsel? Skulde De have havdt nogenslags Frygt derfor, saa beder ieg Dem, at være roelig fra den Kant! for i den Tiid ieg har seet ham her, det har ikke væred tit, men tit nok for Forskerens Øye, for jeg lovede Dem jo, førend ieg reyste, at have et Øye med ham; og jo mindre man troer, der er nogen der passer paa en, mindre tager man sig i agt. Men ieg kan forsikkre Dem, Jansen er her, som hiemme, og ieg har stedse anseet ham som en anstændig og brav Fyr; at han ikke nærmer sig til mig mere end han giør, veed ieg ikke Aarsagen til, men vi boe ogsaa en god ½ Miil fra hverandre.

Vi har vændtet i 8te Dage paa Brev fra Directionen, og endnu intet faaed, og vi maa nu blive 14 Dage længere i Paris end vi havde sat os for at blive; foruden Penge kan man intet giøre i Paris, der er nok neppe noget Stæd i Verden, hvor de de veed, hvad Penge giælder, saa got som her; det troer man ikke [i] Kiøbenhavn, og derfor ere vi i Forlegenhed, som blev loved os at vi ikke skulde komme i, — men havde ieg ikke havt nogle faae Skillinger med selv, saa veed ieg ikke, hvorledes det havde gaaed os — vi havde meget nødig taget vores Tilflugt til Ministeren efter Directionens siste Breve, men kommer s. 173 der ingen Creditbrev i Morgen, saa bliver vi nødt til det; kommer der derimod Breve i Morgen, saa reyser vi paa næste Tirsdag viidere efter den Ordre, vi da faae. Deres Høyvelbaarenhed befaldte mig, at see en smuk Dragt ud til Fruen, og at mælde Dem det, og gid ieg faae Skam, om ieg kan see nogen Forskiel her og hiemme imellem Dragterne. De øvrige Commissioner skal ieg forrette saa got som ieg kan, og ieg tvivler ikke paa at Laurent besørger dem bedre, naar ieg er borte, til Kiøbenhavn, end ieg kunde besørge dem bort; han har desuden tilbudet sig selv til alle deslige Commissioner, og synes at være meget tienstvillig. Hvorledes det ellers gaaer os her? Paa det nær, at vi maae bie saa længe efter Brev fra Directionen, gaaer det os ret got, Deres Høyvelbaarenhed! Vi lader de franske bære sig saa galt ad som de vil, og ærgrer os ikke engang meer over det, som i Førstningen vi kom her; vi lægger merke til det gode og glæder os ved det, men Glæderne ere her, som i Livet, meget, meget faae. Hr Preisler og Saabye beder Dem meget at hilse; vi ere alle 3de meget friske, paa lidt hiemmevee nær, som Saabye og ieg plages meget af. —

I disse Dage er der bleven bekiendgiordt et nyt Hiælpemiddel mod veneriske Sygdomme, Par M. Marie, Docteur en Médecine et Médecin consultant de son Altesse Boyale Monseigneur Comtc d’Artois, som alle Mennisker sige skal være meget got, iblandt andre roeste Secretair Køneman det igaaer ieg var hos ham, og man kan corespondere med denne Herre, som med Mons. L’affecteur; han boer i Bue du Jour, Hotel de Bogaumont, N° 5, og Mons. L’affecteur i N° 27 eller 28 i Bue Bondi tæt ved den stoere Opera. Disse Efterretninger ere just ikke meget af Betydenhed, men det er det betydeligste, ieg veed at skrive om, siden De har givet mig det i Comission. Nyeheder, veed ieg ingen af, og vigtige Retssager faaer De før at høre hiemme end vi høer dem her; ellers er det meget nærved at Sagen imellem Kongen og Parlamentet bliver sluttet, siger man her, og at Kongen har allerede de fleste paa sin Side — see det er det vigtigste Nyt, ieg veed, og det kan neppe interesserer Dem? Mig interesserer det meget mere ifald ieg vidste, om Deres Høyvelbaarenhed har faaet mit første Brev, ikke fordi ieg haaber Brev igien, men kun to Ord i Directions Brevet om det er kommet s. 174 frem eller ey, vilde være mig nok! — Jeg er just ikke i det bedste Lune her, Deres Høyvelbaarenhed! Derfor maa De undskylde min forvirrede Maade at skrive paa! forvisset om Deres sædvanlige Godhed for mig, er ieg Deres Høyvelbaarenheds underdanigste etc.