Danmarks Breve

BREV TIL: Hans Wilhelm von Warnstedt FRA: Frederik Schwarz (1786-07-04)

Hamborg, 1786, 4. Juli.

At falde Deres Høyvelbaarenhed besværlig ved at beskrive Hamborg og de Hamborgske Mennesker, vilde kun være at igientage hvad De selv i Reisebeskrivelser meget rigtigere og udførligere haver læst. At beskrive Dem Skuespillet her, dertil har jeg endnu icke nok seet det, og icke heller endnu erholdet de tilstræckelige Kundskaber. Dog saa meget har jeg seet og s. 186 skiønnet, at vores stackels foragtede, ubillig foragtede Skuespil i det heele taget, kan settes ved Siden af dette og følgelig de beste tydske Theatre, da dette bærer Navn af det fortrinligste i Tydskland. Schrøder er en sielden Comet paa den dramatiske Horizont — det er en Mand som Naturen har negtet Figur, Ansigt og Øyne, men han har ved sin Fliid, Studering og Konst vidst at overvinde disse Mangler i saa høy Grad, at man tager hans Arbeider for den skinbarlige Natur. Langerhans og Zuccacini ere de som efter ham udmærke sig ved sand Talent. For Resten ere de øvrige svage Mennesker i deres Konst. Fruentimmerne her ere aldeles icke [duelige], naar jeg undtager Madame Seile, som Deres Høyvelbaarenhed selv kiender. Icke een, som kan settes ved Siden af vores fortiente Mad. Preisler og Mad. Rosing. Hvad jeg hidintil haver lert at kiende af hans Indretninger er hans Prøver, hans Garderobe og Maskinvæsen. Jeg har [om] denne skrevet [til] hans Excellence Hr Oberhofmarskallen saa løselig, thi udførlig vilde være at skrive en Bog. Da jeg formoder at han giver Dem Gienpart heraf, har jeg icke vildet skrive den samme Ting to gange.

Det lidet jeg hidentil har faaet at vide, har kostet mig Tiid, Konst og Penge. Mine Bekiendtskaber, blandt hvilke der er tvende hvorfor jeg skylder Hendes Naade Fru Kammerherreinden megen Tack, hielpe til at sette mig i Agt — mine Klæder, som jeg for at imponere har ladet giøre — smaae Partier jeg maae giøre med, alt dette leder til Udgivter saa jeg allerede kan øyne Bunden paa min Kasse. Da jeg endnu ønskede at blive her noget for at see Brockman, Schytt og Lange som med det første komme hertil fra Wien for at spille Gæsteroller, saa trenger jeg til Penge og Tilladelse. Jeg har derom henvendt [mig] til Hoffmarschallen, jeg henvender mig nu ligeledes til Deres Høyvelbaarenhed, af hvis Bevaagenhed jeg venter meget, for at faae den fornødne Tilladelse og en ringe Assistance af 100 R af Kassen. Skulde det icke tale til fordeel for mit Ønske: at der endnu ingen, siden Forordningen ved Theatret 1778 som tilholder at en Skuespiller af og til skulle giøre en Reise, haver nydt denne lycke? Deres Høyvelbaarenheds Bevaagenhed og Venskab, som jeg med hellig Bestræbelse stedse skal søge at fortiene, lader mig heri haabe denne Understøttelse. s. 187 Mit Ophold her er ellers særdeles behagelig — Klopstock og Busches lade til at ynde mig — jeg selv giør mit til at fortiene det. Grev Schimmelmann har jeg netop afleveret Oberhofmarschallens Brev, og siden icke seet ham, endskiønt jeg har været der adskillige Gange, og da jeg er en stoer Hader af at staae i Forgemacker og blandes med Tienere, Løbere og stoere Hunde, er jeg icke tiere gaaet derhen. Og hvad skal jeg der ogsaa? Schrøder har jeg selv giort Bekiendtskab med — altsaa kan han icke være mig nyttig. Lade mig beskytte af ham har jeg icke nødig, da min Lov er: at min anstændige Opførsel skal hvor jeg kommer skaffe mig Agt. Geheimeraad Gähler er jeg derimod særdeles tilfreds med. Han har været saa naadig at tilbyde sit Bord naar jeg vil. Baron Bülow har i Dag besøgt mig paa mit Kammer og vist mig meget Høflighed, og lovet at giøre mig bekiendt med Doctor Unzer og Frue. Da han i disse Dage reiser til Pyrmont kan han icke selv vise mig Høfligheder, men han har forbeholdet sig det til, naar han kommer tilbage.

— Saaledes Deres Høyvelbaarenhed har det sig med mig. Tør jeg regne paa Deres Bevaagenhed at De vilde med et Par Ord, som vil meget glæde mig, underrette mig om Deres Befindende? Tingenes Gang ved vores Theater og saa videre?

De tilgiver mig at jeg icke oftere har skrevet, men jeg har icke vildet falde Dem besværlig med intetsigende Breve. Deres Venskab og Godhed hører med til min sande Lyckelighed, og vedvarende at fortiene det er en af de Pligter som er mig vigtige, og som jeg ufortrøden med Varme søger at opfylde, og gid jeg icke maae frie mere uhældig. Med sand Agtelse og Hengivenhed er jeg stedse etc.