Schwarz, Frederik BREV TIL: Rahbek, Knud Lyne FRA: Schwarz, Frederik (1787-10-14)

TIL K. L. RAHBEK.
1787, 14. October.

At den Mand der, som fra M: kalder mig sin Broder; der giør mig den Ære at sige Du til mig, og offentlig i sit Udvortes viser sig som min Ven — at denne Mand har kunnet handle saa lidet Overeenstemmende med ovenanførte: og besværet sig over ting hos foresatte, som ieg for nærværende Tiid icke staaer mig vel med : hvilket icke kan være Dig ubekiendt: — det har icke lidt sat mig i forundring. — Dog, det er icke første gang jeg paa min Bane i Livet har mødt Mennesker, som i mine Øyne have tilsmiilet mig Deres oprigtige Venskab, og paa min Bag have skumlet over mig og gnavet gridsk paa mit Rygte. Stødet er derfor icke nær saa smertelig for mig, som om det havde været første gang at saadant var mødt mig i Verden. Hvad maaske mine fiender endog saa vil laste paa min Caracter for den omtvistede lille Comedie, saa er jeg, som den der har en Reen og frelst Samvittighed, gandske roelig med alt hvad der møder, og kan møde mig. Og for at betage Dig al Tvivl om Gift og Braad imod Dig ved Localisationen, saa beviis mig den Ære i Morgen Eftermiddag Kl. imellem 3 og 4 at komme til mig, saa skal jeg med Originalen og Oversetteisen overtyde Dig om: hvor lidet jeg har fortient hvad der skeer mig fra Dig, og mange andre, som ved denne Leilighed er bleven opmærksom s. 189over. Anledningen og Hensigten med Bagatelen tør jeg for hver Retsindig og Ædeltænckende Medborger være bekiendt; at udfaldet icke har svaret til min forventning, er ulyckelig for mig. Dog trøster jeg mig med Harwitz’s Ord »Saaledes gaae det med de menneskelige Handlinger, stedse mistydet«!