Danmarks Breve

BREV TIL: Christian 7. FRA: Frederik Schwarz (1802-10-28)

TIL KONGEN.
1802, 28. October.

Foruden Deres Majestæts Skuespilhuus og nogle dramatiske Selskaber, er der saavidt mig er bekiendt, for nærværende Tid ingen Theater for Skuespil i Deres Majestets Riger og Lande. Da det imidlertid formeenes at ville være ligesaa gavnligt som s. 193 behageligt om der ogsaa uden for Hovedstaden kunde gives Skuespil som medens de morede, forbedrede Smagen, og ledte til Sædelighed og Hiertets Forædling, har ieg fattet den Idee, under min Bestyrelse og for egen Regning at oprette et privat Theater, og at indrette det saaledes: at ieg efter Omstændighederne kunde forflytte det fra et Sted til et andet; hertil er ieg bleven opmuntret af fleere værdige Borgere, der tiltroer mig Beqvemhed og Duelighed til dette besværlige Foretagende, og stole paa min Øvelse og lange Erfaring, samt de Kundskaber i det Dramatiske Fag ieg paa mine udenlandske Reiser har erhvervet mig. Alle de Ting som hertil skulle anskaffes, ville, naar de af en eller anden Aarsag skulle giøres i Penge, blive af saare ringe Værd, og da ieg desuden naar Værket skal drives til nogen Grad af Fuldkommenhed, maae engagere duelige Subjecter paa fleere Aar, saa vilde det være et Vovespil hvorved ieg letteligen kunde ødelægge mig og min Familie, hvis ieg begynder derpaa, uden tillige at være forvisset om: at mit Foretagende vilde vorde varigt og mit betydelige Udlæg erstattes ved Tidens længde. Denne forvisning kan ieg ikke have, naar enhver kan have Haab om at sette sig ved Siden af mig i samme Anledning. Det er altsaa nødvendigt om jeg ei skal udsættes for at lide et betydeligt Tab, og at spilde al min Umage og Fliid: at ieg og Familie paa vor Livstid erholder deels et til visse Steder indskrænket Privelegium exclusivum med Ret til at overdrage samme til andre Deres Majestæts Undersaatter, Deres Tilladelse til i Kiøbenhavn og ellers overalt i Deres Majestæts Riger og Lande for Betaling og offentlig at lade opføre alle Slags Skuespil m. m. og Deels i Begyndelsen samt i en vis række af Aar at fritages for ekstraordinaire Afgivter. Maatte Deres Majestæt have den Naade for mig, at forunde mig disse Fordele, vil ieg vove paa uopholdelig, og endnu i tilstundende Vinter at realisere Ideen. At et Foretagende af denne Natur vil give Skuespilkonsten et fremstød ved en ædel Kappelyst er indlysende; thi min Ære og Families Interesse og Vel, vil drive mig til at andvende alle mine Kræfter og Bestræbelser for at vinde publici Biefald: og dette kan ikke skee uden ved at udsøge, danne og fuldkommengiøre mit Theater Personale. –

Da ieg som en ikke velhavende Mand ei kan betale Skuespillere s. 194 saa rundelig som Deres Majestæt, da deres Stilling i Deres Majestæts Tieneste er vis, sikker og paa Livstiid, saavel i karske som syge Dage, hos mig derimod periodisk og precaire, og blot saalænge vor fælles Fordeel tillader det, da Deres Majestæts Skuespillere have forvisning om at nyde Pension efter udviist Fliid og lang Tieneste; forbindelsen imellem mine Skuespillere og mig derimod maae ophøre naar ieg ei længer kan nytte dem, saa følger deraf som en naturlig Følge, at de ved mit Theater Dannede og Dueliggiorte Subjecter ville, saa- snart skee kan, forlade mig, og søge om at komme over i Deres Maiestæts Tieneste ved Theatret, og mit Theater vil saaledes blive en Planteskole for Deres Majestæts.

13

Fremdeeles vilde Kunstnerne ved Deres Majestæts og mit private Theater søge at overtreffe hinanden, hvorved begge vilde naae en større Grad af Fuldkommenhed end der kan finde Sted, naar der ikkun er [e]et offentlig Skuespil. Saavel i Betragtning heraf, som og at ieg er en indfødt Dansk Undersaat: at Forestillingernes Indtægter blive og fortæres i Landet; at ieg er den ældste af alle Deres Majestæts i Theatertieneste staaende Tienere, at ieg nu har tient Deres Majestæt som Dandser, Skuespiller og Instruktør i 39 Aar, at det er min Lyst at andvende min sildigere Alder til at virke til den sande Dramaturgies Udbredelse i mit Fædreland, at min Plan ikke er bebyrdende for Deres Majestæts Casse; og endelig at Deres Majestæt ved at meddele en Udlænding Tilladelse til at opføre Skuespil i Helsingør m. m. og deri at bestemme at samme ikkun skulde være gieldende, indtil en [af] Deres Majestæts Undersaatter vilde entreprenere saadant, synes at have villet opmuntret de Indenlandske paa slige Foretagender, er det at ieg herved Allerunderdanigst ansøger om:

at Deres Majestæt som Belønning for mine Ideer og 39aars troe Tieneste i bedste Ungdoms og Manddoms Aar, allerunderdanigst vil lma forunde mig paa Livstid og efter min Død, min Kone og Børn paa samtlige Deres Livstid, Deels privelegium exclusivum paa, i alle Kiøbstæder |: Kiøbenhavn undtagen :| i Danmark, Norge og Holsten, Deels Tilladelse til i Kiøbenhavn og ellers overalt i Deres Majestæts Riger og Lande offentligen og for Betaling, at lade opføre Skuespil og Concerter i alle s. 195 Sprog, Dands og Pantomimer samt gymnastiske Forestillinger; Deels at berørte privelegium maae i det Heele, eller for eendel og paa vilkaarlig Tid overdrages til andre Deres Majestæts Undersaatter af mig i min Levetid, og efter min Død af min Kone og Børn i samtlige eller enkelte deres Levetid, og 2det at der i de første ti Aar ei skal svares noget til de Fattige af Forestillingen: men at der efter disse ti Aars forløb, for hvert Aar og paa hvert Sted skal gives til de Fattige den 4de Forestillings Indtægter, efter at alle derpaa medgaaende Omkostninger forud ere fradragne, eller og at der, i dets Sted, erlægges til de Fattige for hvert Aar og for hvert Sted hvad dets Fattigvæsens Bestyrere under eet kunde foreenes om med mit private Theaters Bestyrere. 3die at dette mit private Theater maatte føre Navn af: Kongl. Dansk Skuespiller Institut.