Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Frederik Schwarz (1802-11-26)

TIL DET KGL. DANSKE KANCELLI.
1802, 26. November.

Naar et Theater skal være tilbørligen organiseret, udfordres dertil et betydeligt Apparat af Maskinerie, Dragter af forskellig Costume, Rolle-Afskrivninger og afvexlende nye Stykker etc. etc. — Fremdeles maae Personalet ved Theatret engageres paa bestemte Tider. Skal nu en Entrepreneur af et Theater — hvis hældige Udfald efter sin Natur er precair, og beroer paa allehaande tilfældige Omstændigheder, saasom publici afvexlende Smag, stedsevarende Hang efter Nyeheder og dets oeconomiske Forfatning — kunne gjøre sig Haab om at høste nogen Frugt af hans Udgivter og Flid, maa han, dels være forvisset om i en passende Tid, ikke at undertrykkes af andre, der kunde tinde for got at sætte sig ved Siden af ham, enten af Egennytte, Brød-Nid eller Cabale; thi møder dette en Entrepreneur af et privat Theater, som ikke er formuende nok til at modtage Stødet |: hvilket er Tilfældet med mig :| saa maa han ophæve sin Entreprise og, da hans Omkostninger paa et Theaters Oprettelse opløbe i 1000Rdlr. viis, vil han [: naar det Anskaffede skal realiseres, ikke udbringe samme til 1/10 Del af hvad det har kostet, formedelst at det uden for sin Bestemmelse er af ingen Værdi :| saa er hans Tab alt for følende.

13*

s. 196 Ledet af disse Ideer, hvis Rigtighed det høy kongelige Collegium vist vil billige, har jeg anseet det nødvendigt at anholde om privilegium exclusivum paa Skuespils Opførelse i Kjøbstæderne, samt Fritagelse for Afgivt til de Fattige, da Theatrets Udgivler i en rum Tid, især i dets Begyndelse, overstige Indtægten, og dersom Hans Majestæt Kongen ikke vilde forunde mig denne Naade fordrer Klogskab at jeg maa, saasnart skee kan, ophøre mit begyndte Foretagende, og hellere strax modtage det mindre Stød, end udsætte mig for det større visse Tab. Men da jeg erfarer af det høy kongelige Collegii Skrivelse, at det strider mod Høisammes Grundsætninger, at privilegium exclusivum meddeles, saa ville det tillades mig, at anmærke, dels: at flere Indretninger i Danmarks Stat vidne om: at det er blot perpetuerende eller langvarige privilegia exclusiva Hans Majestæts Viisdom misbilliger, men at Han derimod har opmuntret nyttige Foretagender, med at meddele periodiske eller faaaarige privilegia exclusiva, dels: at det hverken er stridende mod Billighed, Retfærdighed eller mod Industriens Fremme, at en Mand, der uden Penge Understøttelse af Regjeringen, sysselsætter sig med et Foretagende, der ikke allene har til Formaal publicii Moroe og almeen Gavn, men at oprette en Planteskole for Skuespillere, forundes privilegium exclusivum herpaa i nogle faae Aar. —

Betreffende Fritagelse for Afgivt til de Fattige, da haaber jeg, at de samme Grunde, der have talt for Stifterne af Panorama til saadan Fritagelse, vil og anvendes paa mit Institut og paa mig.

I Henhold til hvad jeg har anført forandrer og indskrænker jeg herved min allerunderdanigste Ansøgning derhen:

»At mig allernaadigst forundes privilegium exclusivum paa at opføre Skuespil i Kjøbstæderne i Danmark paa en vis Tid, overladende det til Hans Majestæts Naade at bestemme samme fra 5 til 10 Aar, og at jeg i den Tid bemeldte privilegium maatte lyde paa, fritages for at erlægge nogen Afgivt til de Fattige.«

Næst at bevidne det høykongelige Collegium min Tak for dets Bevaagenhed mod mig, ved at fordre min Indberetning, førend Sagen blev Hans Majestæt Kongen forestillet, maa jeg ærbødigst udbede mig, at denne min Skrivelse maa vorde Hans s. 197 Majestæt Kongen forelagt, og anholder jeg lige ærbødigt om det høje Collegii højst formaaende Medvirkning til at min forestaaende Begjering vorder bønhørt.