Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Johanne Marie Christine Spindler (1796-09-30)

JOHANNE MARIE CHRISTINE SPINDLER
FØDT NICK.
1781—1861.
TIL THEATERDIREKTIONEN.
1796, 30. September.

Det saa ofte smigrende Bifald af publicum, og den behagelige Opmuntring af Directionen for min Rolle i Tellemark, giver mig et Glimt af Haab, at jeg maaskee kunde blive duelig for Theatret. Mine Talenter ere endnu svage men jeg er kuns fiorten Aar, og forsikrer at mine Bestræbelser skal være at jeg med Tiiden kan ligne min Gudmoder Mad. Biørn, saavel i Kunst, som i sin utrættelige Fliid. — Directionen vil da vist ikke glemme mig at jeg faaer saa megen Løn, at jeg kan klæde og føde mig med. Jeg har ingen Forældre, ingen Venner uden min gode Mad. Colding, som nu i fire og et halvt Aaer har havt mig i sit Huus, og jeg havde vist uden hende været ligesaa ulykkelig som adskillige af de unge Mennesker ved Theatret der ved Mangel og slet Selskab ere blevne forfaldne, da jeg ved min Moders Død kuns havde 20 rd. Aarlig. — Ingen vilde klæde eller føde mig derfor. Selv har hun fire Børn, og jeg kan ingen Nytte giøre hende, da alt min Tiid maae anvendes om jeg vil naae min begynte Kunst. Jeg gaar nu til Confirmation og vilde saa nødig være min Velgiørerinde til formegen Byrde, jeg vilde saa gierne være lidt be[h]jelpelig og henvender mig derfor til Directionens Godhed og beder om en liden Hjelp til samme. Jeg troer min Flittighed kunde give mig Haab, at Directionen ikke nækter mig samme. Hr. Galleotti har forsikkret mig at han har været meget fornøyet med mit Arbeyde paa Skolen og at jeg havde giort mig meere Umage og anvent meere Fliid end de andre Børn, som have samme Løn som jeg. — Ogsaa har jeg tvende Vintere lært fem til sex Komedie Roller, som jeg spilte adskillige Gange, og hvorfore jeg .pleyer at faae en liden Douseur, jeg har erindret Hr. Hansen derom, han har svaret mig, Directionen glemte mig ikke, jeg fik det paa engang.

s. 203 Vil Directionen have Godhed for mig, ønsker jeg den ved denne Leylighed. — Min Tak skal være min yderste Bestræbelse og Fliid for at gjøre mig værdig til den Godhed Directionen ofte har viist.