Danmarks Breve

TILFØJELSER. Side 4, Linje 21. opf...

s. 279 TILFØJELSER.

Side 4, Linje 21. opføres for Kongen. Naar den kgl. Familie overværede Opførelsen af en holbergsk Komedie, var en tysk Udgave fremlagt i Logen »til allernaadigst Brug«.

125, 8. Ridder Schwarz. De tidligste danske Skuespillere som for deres sceniske Virksomhed modtog Ridderkorset (Knudsen blev Dannebrogsmand for sine »fædrelandske Handlinger«) var Rosing og Schwarz; Udnævnelsen skete paa Frederik VIs Fødselsdag 1812. Kunstnere som Frydendahl, Lindgreen og Ryge gik udekorerede i deres Grav; først 1850 gav Frederik VII C. N. Rosenkilde og N. P. Nielsen Ridderkorset.

213, 9. Mad. Lund. I Thotts Samling (Kgl. Bibl.) findes et Haandskrift paa hvis første Side er skrevet: »Denne Bog er min, H. U. Biernet«, og hvori følgende Vers er forfattet i Cupidos Navn:

»Naar Ieg ibland Actricerne er
Ieg alles Hierter til mig drager.
Madame Linkevitz sukker der
Fordi hun ikke meer behager
og Thilo bliver rød derved
ja taber hvad hun har i Hænder
naar ieg kuns nævner Kjærlighed.
Hieronimi maa ogsaa lee
saa snart hun hører Kiæreste.
Kort sagt: Cupido han forsmaaer
ey Madame Lund i mange Aar.«

(Meddelt af Hr. Sekretær Chr. Behrend). Disse Linier maa stamme fra Tiden før Oktober 1750, thi den 5te i nævnte Maaned tog »Mad. Hieronimy begge hendes Born fra Theatro, hvorfor deres Gage spares«. Datteren, Anna Dorthe, som omtales i Verset, var Danserinde og debuterede Nov. 1749 som Leonore i »Kilderejsen«; ifølge Holbergs Brev til Skuespillerne (Overskou II, 135) »opvakte Mad. Lund de andre imod hende«. Hendes Broder, Danseren Caspar Hieronimy, vendte tilbage til Theatret s. 280 1756, hvorfra han afgik med 100 Rdl. Pension 1779 og døde 1789. — Om Jomfru Thielo skrev R. Zwergius til Rahbek, dat. Altona, 1782, 8/2: »Jomfru Thilo havde i Livet mange Tilbedere. Hendes Skjønhed, hendes Theater-Konst understøttet af Ungdom og en yndig Reisning med netteste Forhold af Lemmer : Læggene undtagne i Merlin Dragon :| det skjære, hvide, varme, fulde Bryst forhøyede hendes Sang. Øyet var electrisk naar hendes bitte nydelige Mund smilede; men intet overgik hendes gode Hierte, en Egenskab, som alle kjelne og følsomme Skjønne besidder. Hun døde — — Saa mange Tilskuere, saa mange Væmodige; hver havde sine Aarsager at begræde en for tidlig Forliis. En talrig Skare af Gamle og Unge geleidede hende med tavs ærbødig Afsavn til hendes Brudekammer paa Nicolai Urtegaard. Vore utallige Rimvævere fjælede Graven med Pyramider af Papir-Elegier i rimede og urimelige Vers paa tydsk og paa dansk« . . . (Kgl. Bibl.) — Det holbergske Theaters sekundære Elsker og dets litterære Medlem var Lars (Lorents) Christopher Reerslev, som fik Gage fra 15 Sept. 1752 og som døde 1770, 3/12, 55 Aar gl. af »Slag«. 1797, 7/5, skrev hans Enke »Anna Marie, boende i Bagsværd Bye paa Kiøbenhavns Amt« til Kongen, at hun ikke i sit 72 Aar sammen med en gammel Søster kunde leve af den Pension, 40 Bdl. aarlig, som hun modtog fra Post-Kassen. »Min afdøde Mand, som af salig Baron Holdberg blev engageret og var Skuespiller i 18 Aar, har ved adskillige Leiligheder havt den Lykke at viise sig for Deres Mayest., og virkelig bidraget til Theatrets Tarv i sin Tid ved sit Spil og [sine] Skuespils Oversættelser med videre, hvorfor jeg haaber, Deres Majestæt allernaadigst vil bevæges til at lindre min Nød«. Mad. Reerslev fik 20 Rdl. af Theaterkassen »paa Grund af hendes meget fattige Omstændigheder«.

215, 43. Warnstedt. 1790 skrev Warnstedt til Overtilsynskom.: »Nogle af Figurantinderne have ei engang det nødvendige til Klæder og Fode, hvorfor man med Ømhed maa se igennem Fingerer med deres moralske Opførsel, uden at tænke paa, hvorledes de finde Udveje til den Pynt de nødvendig maa forskaffe sig til Scenen, og hvortil Lønnen er saa aldeles utilstrækkelig« . . . — I en Takskrivelse for et Frikort skrev han som ældre (1811, 28/6) til Dir. : »Alt hvad jeg om min Theatre-Bestyrelse beskeden tør yttre, er, at mange retsindige Medborgere vide, men i sær giver min Samvittighed mig det beroligende Vidnesbyrd, at jeg ikke søgte, men efter allerhøjeste Befaling modtog dette saare indviklede Embede og i god Hensigt og med bedste Villie, og offrede egen Frihed, huslig Lyksalighed, blid Omgang [til] Selskabet, og taalelig bar saa onde som ubillige Domme for Theaterets Tieneste uden enda selv at have været tilfreds med mit Virken: jeg saae snart, og 14 Aars bitter Erfaring lærte mig fuldkommen, hvor svært, ja næsten umueligt det er at tilfredsstille de forskiellige Krav paa Theatret af et betalende Publikum, hvoraf den lidenskabeligt opbrusende Deel fordrer Sandselyst, den sadte og indsigtsfulde, Sindsopmuntring, og den Bekymrede Sorgsadspredelse . . .«

216, 16. udviist flittighed. Den afgaaede Direktør, Vinhandler Frederik de Pilloÿ, skrev 1751, 26/4, til den nye Direktion: »At da s. 281 værende Herrer Directeurer for den kongl. Danske Skue-Plads, nemlig afg. Hr. Etats-Raad Wartberg og Hr. Agent Biørn, utwilagtigen med Velædle Hr. Raadmand Jørgensens Samtykke har bevilget saavel Mr. Rose som Mr. Clementin hver at udtage sig en complet Klædning, til Belønning for deres viiste Fliid og særdeles Omhyggelighed, som af Directionen skulde udbetales af Skue-Spillets Indkomster, det bevidner jeg herved, som da værende Med-Directeur«.

222, 20. Printzlau. Ved P.’s Kones Død udkom et Digt: »Da Mette Marie Richter, C. L. Printzlaus Kiæreste, blev 21 Oct. 1763 til Nicolai Kirkegaard henført«.

227, 19. Plakater. I 1764 blev der hver Forestillingsdag trykt 34 smaa og 34 store Plakater.

244, 14. Zinck. Til Syngemester Zinck d. ældres Karakteristik kan tilføjes, at Skuespillerne ofte klagede over hans Opførsel til Direktionen. Saaledes skrev Mad. Louise Petersen, f. Dreier, 1812, 12/5, at hun i Vidners Nærværelse var blevet banket og stødt af ham. »Jeg har altsaa fristet den samme Skiebne som afdøde Jomfr. Rosing, Skuespiller Knudsen og Mad. Liebe, og jeg beder den retviise Direktion om at lade Hr. Prof. Zinck for dette skammelige Forhold afstraffe«. Zinck vedgik, at han havde »taget hende i Armen« og efter hendes Sparken givet hende »som hendes gamle og syngende Excerséermester«, nogle følelige Tactslag. Aarsagen var den, at Altstemmerne i Choret Aftenen forud var faldet forkert ind under Opførelsen af »Hermann von Unna«.

254, 20. Elsberg, Ved Elsbergs Død skrev Foersom et smukt Digt, som anonymt er trykt i Nytaarsgave for Skuespilyndere, 1805. 265, 45. Busvh. Om Peder Georg Busch, som debuterede 1777 og blev ansat Aaret efter, skrev Dir. i 1789: »Naturen ,har ikke meddelt ham de Egenskaber, der fordres hos en Skuespiller. Da han ikke kunde redde sig ud af Gæld saa længe han forblev i Theatrets Tjeneste, søgte han paa samme Tid Afsked med 4 Aars Løn i Pension til Betaling af Gælden. For sin Tjeneste ved Skuepladsen udbad han sig iøvrigt kun »bestandig frie Entrée i Parterret«. Ansøgningen blev bevilget, men han opnaaede ikke Fripladsen. —