BREV TIL: Mynster, Jakob Peter (1841-05-08)

Fra Samme.
8. Mai 1841.

Undskyld, at jeg atter uleiliger.

Jeg hørte i disse Dage en ung Mand med Suffisance paastaae, at Brøndsted „slet ikke var Philolog". Jeg kom derved til at tænke paa, at Deres Høiærv. etsteds i B.s Biographie siger, langtfra ikke dette, men dog, saavidt jeg husker: s. 236at B. ikke var eller kunde kaldes egentlig Philolog. ^*)Det vides ikke, om M. mutigen paa Grund af det her følgende Brev har foretaget nogen Forandring eller Modification i sine oprindelige Udtryk. I den trykte Biogr. siger han: „Navn af fortrinlig Philolog vil Ingen negte en Mand, for hvem de gamle Sprog i alle deres Rigdomme vare saa oplukkede som for B.; men dersom han ifølge sin Eiendommelighed var mindre udmærket som Grammatiker, da kalder derimod Hamilton ham » facile princeps in llie department of Archæology« — (S. 74, 275 fl.). — Jeg havde forestillet mig, at en Mand, der med al sin Sjel havde gjennem selve Kilderne trængt ind i og gjort sig fuldstændig thdelig og klar den hele classiske Oldtid i alle dens Retninger og Resultater, og der altsaa havde tilegnet sig som sin levende Eiendom den rette og bedste Frugt af al classisk Sprogstudium, den ædle »Logos« i den bedste Betydning, maatte og burde kaldes Philolog, om der end maaskee manglede ham noget i Bevidstheden om de gamle Sprogs Formdannelsesregler i deres yderste Details. Vil man saaledes f. Ex. nægte Heyne Navn af Philolog, fordi der hist og her i hans latinske Stiil forekomme Udtryk, som vel ere tydelige og umisforstaaelige, men ikke netop ciceronianske? Men endog om vi gaae til selve Sproget: har ikke B. beviist, at han forstod Græsk? og at han kunde Latin, bevise hans latinske Skrifter. Havde han ikke Kraft, Fylde og Klarhed i Brugen baade af det danske og latinske Sprog, om han end i begge stundom brugte særegne Udtryk og Vendinger? — Jeg maa holde mig overbeviist om, at man baade kan og maa kalde Brøndsted $$ιλoλoς i dette Ords fulde Betydning. Og jeg vil ikke nægte, det vilde gjøre mig ondt, om vore offentlige Ordførere skulde kunne beraabe sig ogsaa paa Deres Auctoritet for den modsatte Mening. Det forekommer mig ogsaa efter alle Aspecter, at det egentlig ikke kan have været Deres Høiærv.'s Mening, men at De ligesom har villet give nogle Philologer Ordet i denne Sag, hvilket De dog nok vilde føre bedst selv.

s. 237Jeg beder endnu engang om Undskyldning for min Paatrængenhed, som jeg beder D. H. optage i en god Mening.