Fogtmann, Nikolai BREV TIL: Mynster, Jakob Peter FRA: Fogtmann, Nikolai (1844-08-15)

Fra Fogtmann.
Aalborg, 15. August 1844.

Ved sidste Landemode anmodede alle Stiftets Provster mig om at fremføre paa deres Vegne for Cancelliet Ønsket om, at vi maatte faae en heel ny Psalmebog. Dette har jeg ogsaa gjort, især da jeg i mit Hjerte nærer samme Ønske, endskjøndt jeg, naar dette Ønske ikke kan blive opfyldt, vilde allerede ansee det for et betydeligt Gode, om vi maatte faae det Tillæg, som af D. H. er udarbeidet. — Hvad Ritualet angaaer, da bliver det vel liggende, indtil det kan komme frem ved eet eller andet Stød. Regjeringen vil ikke støbe noget af Partierne, saalænge det kan undgaaes; men det kan kun undgaaes til en Tid; thi enhver Sag og enhver Strid maa dog afgjøres engang. Og det er ikke altid rigtigt eller sandt, at man „kun skal søge at vinde Tid." Det, som kaldes saaledes, er ofte at spilde Tiden.

For en 3 Uger siden var jeg i Viborg. Statsminister Ørsted var da langt raskere og mere veltilmode, end jeg havde ventet efter Rygterne om hans Svagelighed og efter de Ubehageligheder, som mødte i de første Dage, Stænderne vare forsamlede. Det er neppe rigtigt, at Ørsted altid skal besværes med det vanskelige Hverv at være Kgl. Commissarius i Stænderforsamlingerne; men Ulykken er, at man ikke veed, hvem man kunde sætte i hans Sted. Det er beklageligt, at der findes saa saa dygtige og selvstændige Mænd her i Landet. s. 240Der findes udentvivl forholdsviis flere i Sverrig. Hvoraf kan dette vel komme? Kommer det dog ikke tildeels og tilsidst af Statsforfatningen? —