Pram, Christian Henriksen BREV TIL: Olufsen, Oluf Christian FRA: Pram, Christian Henriksen (1794-03-22)

Pram til Olufsen.

d. 22Martii 1794, Kiobenhavn.

Efter at have beherigen talt med Gyldendal i Folge Dit Brev af 28de har jeg i heele otte Dage opsat at besvare det, for at faae den før omhandlede Seddel eller Epistel fra Jacobi, som har gientaget, hvad han sagde mig, og jeg Dig i mit næst sidste. Endnu har jeg ikke faaet det, men dog heller ikke ladet Piecen trykke. Men er det i Gøttingen Du har faaet den forbandet viise Grille, at det beste Bidrag, naar der sættes scientinske Praemier ud, skal blive kronet, og at et Videnskabernes eller andet Selskab skal vaare visere og retfærdigere end alle andre Mennisker; saa kom igien fra hint Videnskabernes Sæde jo før jo heller, thi saa ere vi her langt visere, i det allermeste; i det mindste veed vi her, at Mennisker ere overalt Mennisker, og at jeg fire Gange har vundet Praemier, 1) stærk i Begreb med at vinde den femte. — Jeg maa ellers sige Dig, om jeg ikke har sagt Dig dot før, at Din Indledning er i høy Grad fortreffelig, og meget for rigtig og skiøn til at burde vinde Præmien; derimod er der ved Tingen selv saa meget, Skiødesløsheder meener jeg, at den nok efter mit Tykke kunde komme stærk i Betragtning. Men nok derom. Jeg venter endnu lidt paa Jacobi, inden jeg efter Din Ordre trykker.

Agenten angaaende, da sang han lidt, og fortalte mig derpaa, at han maatte til Michelsdag have sine Penge eller det ham deraf stipulerede. Efter nogen Sang 2) — Du kiender bans Maneer s. 74— og nogen Passiar vilde ban da vel bie endnu noget, men bail inaatte da have f'ørst en gyldig og lovformelig Obligation,. og — endnu troer jeg førstere en dygtig og vedgribelige Caution [!]. Han meente, at. Lange paa Amager som Din Ven vel vilde uden. Vanskelighed give Dig den. Jeg lovede troeligen at forrelte Dit Ærende, og talede imidlertid saa meget om Din Vederhaeftighed.. at han, om han havde været giærrig, nødvendigen maa have skrevet Dig til, og bedet Dig om at modtage alle sine Penge, for at have dem sikkert stedte. Har han det ikke, saa giør Du vel i, at Du sender ham Obligationen for hvad Du skylder ham; Cautionen angaaende, da overlader jeg det, desangaaende kunde giøres, til Din behagelige Betaenkning. Hvorfor ikke spandere et Brev paa Lange? dog det veed Du vel best selv. Jeg er til Dim Ordre; kun veed Du at <i>min Caution ikke er at byde nogen christen Siæl, og at jeg skylder selv Agenten en Klat, som jeg ikke kan betale ham.

Nyt: Rhabek (sic) har i Tirsdags givet i Tilskueren 1) fra en Simon Sanddru 2) (Heiberg) angaaende hans Historie, om Skurke og Skurkerie. Han fortæller der, at der ved Ildebranden forefaldt felgende Skurkestreg: en Person stod med en Lorgnet og saa med ondskabsfuld Glsede Slottet ryge op i Flammer, hvorved han yttrede, at det dog var Skade med denne Ødelæggelse,. siden der nu een Aften brændte saa meget, som Danmark i tre Aar kunde fore Krig mod Frankerig for. Simon Sanddru lover at denne Persons Contrafey skal staae foran hans Skurkehistorier. — Skulde Du troe det? — den herværende engelske Minister Hailes skrev i Onsdags til det udenlandske Departement: da en vis Rhabek blandt andre, som her bestandig chicanere ham, i sit sidste Blad har skiældet <i>ham ud, og skiøndt uden at nævneham. betegnet ham saa tydelig, at det var aldeles overflødigt at laegge Navnet til, saa fordrede han i Kongen af Storbritaniens, s. 75den britiske Nations og sit eget Navn, og for den danske Nations eget bestes Skyld, at Rahbek strax fsengsligen blev anholdt, og ham Hailes ufortovet skaffet den eclatanteste strængeste og fuldkomneste Hevn og Fyldestgiørelse. Der blev samme Dag af Bernstorff skrevet desangaaende til Gancelliet, og i Fredags gav Cancelliet Hot- og Stadsretten Ordre at forhere og derpaa dømme ham for den angivne Forbrydelse, hvorpaa Rhabek i Aftes i Hofog Stadsretten criminaliter blev forhort. 1) — Hvad synes Du? Man frygter ikke saa ganske løseligen, at dette torde blive Fredsbruds Anleedning.

Jeg skriver Dig intet om Branden paa Slottet, thi derom skriver jeg efter Anmodning en Bog, 2) som Du vil have seet i de altonaiske Aviser. Den kommer ud om otte Dage.

Jeg reiser neppe til Norge, thi jeg har hort man vil uden denne Præambel giøre mig til noget. — Sect. Birk 3) har faaet 1100rd. Gage. Sect. Lange 4) 1700r. og er bleven Meddirector af General Postamtet. De vare, da jeg havde tient i lang Tid, den eene Copiist, den anden intet, men de ere mine Venner, og vserdige Maend, meget vserdige Maend. Deres Lykke glseder mig, men jeg b0r ikke staae tilbage. I Aar har jeg rundelig Udkomme, men ad Aare, eller saasnart Freden er sluttet — 400 rd.

Jeg laenges efter Brev fra Dig, og blev i Dag jaloux paa min Kone, fordi hun fik, jeg ikke. Dog jeg skyldte Dig Brev, Du s. 76hende. Imidlertid vil jeg slutte, da jeg desuden intet meere har at skrive om og ingen Tid lsenger at skrive i.

Du leve lykkelig.

Din Pram.