Fru Pram til Olufsen.
D. 8 April [1794].
Ret inderlig Tak, gode Olufsen, for Deres skiønne lange Brev. Det kom just i et Øyeblik, da jeg ikke var saa synderlig vel tilmode, og dets Læsning giorde en meget god Virkning. Jeg glædede mig med Dem over Deres skiønne Foraar, over de nydelige smaa blaa Blomster, som det har frembragt, over Deres Venskab, som indgav Dem den smukke Idee at sende mig demT og over den muntre Tone, hvori De taler om Deres smaa Omvandringer, og de tilkommende større, hvoraf De spaaer Dem saa megen Glæde. Blid Munterhed hos en Ven man ynder er anstikkende, det har jeg ofte erfaret, og giorde Erfaringen paa nye igien ved at læse Deres Brev. Tak da endnu engang. Tidt skiælvede jeg dog ved Beskrivelsen om Ruinerne, De har besøgt. jeg fandt Dem temmelig forvoven min gode Olufsen, og vil for Fremtiden bede Dem erindre, at det er mueligt at brække Halsen. Man har Exempler paa, at Sligt for er skeet. Det er ilde, s. 81siden De er saa stor Elsker af den Ting, jeg meener Ruiner, at De ikke er her i denne Tid, De vilde have Deres Lyst og Glæde af de Ghristiansborgske, som ere vel saa kiække som de salige Ridderes. Vi har ogsaa her i en Uges Tid havt et usædvanligt skiønt Foraarsveir, men da det ikke er vores Skik her at begynde paa Foraaret førend sidst i Juni, har Storm Regn og Kulde ærlig indfunden sig igien som sædvanlig. Sommerens tre eller fire Uger kommer jeg nok til at fordrive ved Canalen, og derover er jeg slet ikke bedrøvet. Vores forehavende Tunis Reise var kommen Hr. Orm 1) for Ørene, og da der indfandt sig Liebhabere til vores Værelser, leiede han dem bort. Siden alle de andre i hans Huus ogsaa vare bortlovede, er der intet at faae for os, om vi end vilde. Alt det Land, jeg kommer til at nyde i Sommer, bliver en fiorten Dage, jeg agter at tilbringe i Slagslunde 2) for at drikke en god reen Kiernemelk, som man siger skal være meget sund for Brystet. Mit har kun været meget maadeligt i Vinter. Min Boelig agter jeg for det meeste at op-slar.e paa Altanen, omringet med de smukke Urtepotter, De gav mig sidste Foraar, og sotm jeg har været saa heldig at conservere got Vinteren over. Didhen beder jeg Dem at sende en gang imellem en liden venskabelig Tanke, naar De vandrer om i den heele vide Verden, som nu aabner sig for Dem. Saaledes siddende i en fuldkommen Eensomhed, kan De vel forestille Dem, hvilken Fest det vil være for mig, naar Postbudet bringer mig et af Deres Breve. De har lovet at skrive saa ofte som det kan lade sig giøre og det stoler jeg paa. De kan holde Deres Ord, det har Deres Flittighed i Göttingen beviist mig. Vi er saa fattige her paa Nyeheder, at jeg slet intet i Dag har at fortselle Dem, uden at Frue Plums Broder er bleven Doctor i Gorsiøer. 3) s. 82At Lotte er mit Schwillingen ein wenig schwanger, veed De jo alt. Nogle sige her, at Baggesen 1) skal være død, andre sige, han skal kun være plyndret; dog har jeg ikke hørt det af nogle af hans Venner her, som kunde vide det bestemt. Har De intet hort derom? Den gode gamle Etatsraad Rothe besøger mig som sædvanlig, han spørger ret ofte om Dem, og det vilde vist glæde ham, dersom De skrev ham engang til. De veed, hvormeget han interesserer sig for Dem, ja saa meget, at jeg troer, han ofte har plaget Dem med sine mangfoldige Ideer for Deres tilkommende Lykke. Vi har aldrig været saa eensom som i Vinter i Henseende til Aftenbesøgelser, hvoraf De veed vi stundom har havt en velsignet Hoben. Hvor mangen Aften har jeg ikke ønsket Dem paa Deres sædvanlige Sted her i vores gamle gode Sofa! Dog er Vinteren gaaet, og saaledes vil Sommeren ogsaa glide hen, i hvor meget jeg gruer for den med dens kiedsomme Spaseretoure og alt det øvrige plagende Kram, som <i>hører dertil. Kun to Gange har jeg været paa Gomedie, hvoraf jeg den ene har seet Pigen fra Marienborg, som morede mig meget. En ung Actrice Jomfrue Smidt, 2) hvoraf der med Tiden kan blive noget got, var Pigen, og spillede den Rolle meget nydelig.
Nu gode Olufsen vil jeg tage Afskeed med Dem for lang Tid, formoder jeg. De maae være overbeviist om, at mine beste 0nsker skal f0lge Dem paa alle Deres Omvandringer, og saa ■ofte De vil lade mig tage Deel i de mange Glaader, De vist vil komme til at nyde, skal jeg ret af Hiertet deele dem. Kunde mine Forb0nner afværge alle Uheld alle Plager og Møisommeligheder fra Dem, vilde der vist intet saadant møde Dem paa Deres Veie, De vilde altid være glad og lykkelig. Jeg glæder mig til et Brev endnu fra Gött. Jeg anbefaler mig i Deres gode Venskab og Erindring.
Marie Pram.