Pram, Christian Henriksen BREV TIL: Olufsen, Oluf Christian FRA: Pram, Christian Henriksen (1794-07-19)

Pram til Olufsen.

Kiøbenhavn, d. 19. Julii 1794.

Behøver jeg at anvende megen Kunst, for at laae Dig til at troe, at Dit Brev fra Augsburg glsedede mig inderlig? Tamk paa, jeg skrev Dig sidst til et forskrækkelig langt Brev, rigtig nok meget laenge, en tre Maaneder, siden, og indeholdende noget, som skulde svares paa; men jeg fik intet Svar; det er mueligt, Du ikke liar faaet Brevet, taenkte jeg, men jeg kunde ikke skrive et nyt, da jeg ikke vidste, hvor det skulde addresseres hen. Et Par Gange har min Kone siden faaet lidt fra Dig; men aldrig Efterretning, om hvor hun skulde addressere hen, hvad hun skulde svare Dig. Imidlertid er det nu lsenge siden jeg enten fra første eller syvende Haand horde det mindste fra Dig; ikke engang om Du ikke maaskee alt havde glemt mig; dog i ingen Ordets Bemærkelse frygtede jeg derfor, ligefuldt gav det mig ret inderlig Glæde, nu umiddelbar fra Din Haand at forsikkres om det modsatte ved et Brev, hvori jeg finder saa meget, der ikke er Haandarbeid, men sees udflydt fra Barmen. Du er altsaa frisk, munter, vel. Det være Du stedse! Det er ogsaa i det heele vor Tilstand. Den yderst behagelige Sommer, der her er saadan, at i det mindste jeg aldrig har oplevet dens Lige, har havt fuldelig velgiørende Virkning paa min Kones Helbred. Dette er siden Mai i beste Stand, med meget faae og ubetydelige Reci-diver af gamle Asthma cum pertinentiis. Vi have ingen Værel-ser udenfor Porten, og have udstaaet meget af Heden herinde; derfor er min Kone siden 14 Dage ude hos mine Forældre, hvor jeg fire Dage om Ugen er hos hende, og giør fire Gange om s. 96Ugen den Vej derud, 31/2 Miil, til Fods. Der blev intet af Reisen til Norge, thi deels kunde jeg ikke faae 100r til at giore den for, deels kunde jeg saameget mindre være borte fra Forretningerne lierinde, som Grove 1) er bleven sendt til Frankerig, og kan altsaa, som Planen var, ikke have Tilsyn med Gomptoiret.

Krig have vi ikke endnu i dette Øyeblik; men maaskee i det næste. Vi have 15 danske og 8 svenske Linieskibe paa vor Rhed, 2) fserdige til at. giøre Ende paa de impertinente Pittianere, der have taget 180 af vore Kiøbmandsskibe, og have Fregatter liggende udenfor Arendals Rhed, for at optage fleere. Vi have raske Søeofficerer, Courage, alt hvad vi behøver for at giore Kaal paa Søerøverne 3: Briterne. Vi have sendt et Par Fregatter afsted at prøve, om de britiske Røvere ved Norge ikke ville giøie første Skridt til en aabenlys Strid: dette vil nu vise sig inden 8 høyt 14 Dage; man siger ellers, at de allerede, i Følge de franske sidste gyselige Progresser i Nederlandene, begynde fra Ministerii Side at nedstemme Tonen, og skal have giort en Rimesse 3) for de tagne Skibe af Lst. 60.000, hvilket turde væere Løgn, men er desuden kun Fierdedeelen af, hvad de skal sende.

Laeser Du Gazette de Leide, saa har Du seet, hvad jeg ellers burde melde Dig, men kan ikke af Mangel paa Tiid, hvorlunde Rhabek for en Fadaises Skyld, som Heiberg skrev og han indrykkede i Tilskueren, har havt en pudseerlig Proces med den engelske Minister, en Highwayman ved Navn Hailes; 4) samt hvor-s. 97ledes han plus Heiberg 1) ere nu under Gen. Fiscalens Tiltale for en dum og interpinent Vise, hvori denne sidste siger Grovheder til Kongen af Engelland selv. Grovheder, men rigtig nok Sandheder! men deslige Sandheder i del Øyeblik, da dette maaskee er nok til at skaffe os en Krig!

Jeg kom i Gaar fra Slagslunde og fandt Dit Brev. Hvorledes gaaer det til at jeg først faaer det nu, da det er skrevet (d. 21. Junii. Jeg kan skrive Dig til til Frankf., hvor Du melder Du kommer om en 3—9 Uger. Det er mueligt, at dette altsaa kommer for silde; men opsætte Svaret kan jeg ikke uden aabenlyst at svare, at det kommer, naar Du er borte; og jeg har overhyllet [!] af Arbeid kun Minutter at skrive i. Det vigtigste, jeg har at melde; Dig, og som jeg er stolt nok til at troe, er noget af det, der meest vil interessere Dig, er at vi ere vel, og at vi bestandig sætte den Pris paa Dit Venskab, som det fortiener; at vi — min Kone har endnu ikke seet dit Brev, da hun er i Slagslunde, men jeg lover for hende — ere følgelig glædede ved Dit Brev, og ved at erfare Dit Vel. Saa være Dit Sindelag imod os, og saa er del.

Din Pram.