Pram, Christian Henriksen BREV TIL: Olufsen, Oluf Christian FRA: Pram, Christian Henriksen (1795-05-19)

Pram til Olufsen.

Kiæreste Broder Olufsen. I stor Korthed og endnu større Eenfoldighed; thi Kl. er 3 Quart paa Sex. — Jeg ansaae de Grunde, paa hvilke Du byggede s. 140Dit Forsæt at reiæ til Sverrig i Sommer isteden for til Engelland saa vigtige, at det faldt mig aldrig ind Administratorerne skulde nægte Dig deres Samtykke. Consul Classen 1), min Ven, er ikke hiemme; de to Andre seer jeg som Du veed ikke. Jeg havde ellers villet plaidere Dit Ønske for dem. Det havde jeg i alt Fald giort, men jeg troede det var ufornødent. Af en Hændelse fik jeg i Onsdags, o: c. otte Dage siden tale med Confr. Colbjornæn. Han fortalte mig, at man havde afslaaet Dig det. Jeg blev som lynslagen. Jeg frygtede, at Du nok kunde været reist Tilladelsen i Mode. Jeg galopperede ud til Lynge 2), som jeg ellers kun lidt kiender. Han sagde mig, at man havde givet Dig Afslaget saa høflig man vidste, og doreret Pillulen med 200 Rd. uansøgt Tillæg. Det var da at tale med nogen Raison. Imidlertid var jeg yderst utaalrnodig til jeg i Gaar fik Dit Brev, som viser mig til min Glæde, at Du finder Dig i Tingen. For Resten uendelig Tak for det Venskab, Dit Brev viser.

Det jeg havde at sige Dig er, hvad Lynge hviskede mig; hvad Consul Classen ogsaa talte om, og hvad Colbjørnsen lod sig forlyde med: man savner Underretning om Din Reise; Din Reisejournal eller i det mindste et Udtog deraf, nogen Kundskab derom. Man savner den og er nærved at tage ilde op, at man savner den. Gud velsigne Dig. Sæt Dig et Par Dage og skriv dem en halv Bog Papir til —. Meere en anden Gang. Dette af Frygt, at Du reiser ellers for snart til at jeg kunde faae sagt Dig saa meget. — Jeg kan ikke meere. I dette Øyeblik spiller man mine sorte Næser anden Gang. Første Gang stod den sig prægtig. Giør Du ligesaa. Min Kone hilser Dig, med Venskabeligste Venskab, saa
Din Pram.

d. 19. Mai 1795. Khvn.