Forchhammer, Johan Georg BREV TIL: Berzelius, Jöns Jacob FRA: Forchhammer, Johan Georg (1845-09-11)

11.

(Poststempel)

Kjöbenhavn 11/9 1845

Helsingborg 12/9 1845

Höivelbaarne

Herr Baron Berzelius.


Stockholm
.

Kjöbenhavnd. 11. September 1845.

Höistærede Herr Baron

Gjennem Aviserne og Efterretninger fra Venner veed jeg at Baronen lykkeligen er kommen tilbage fra Deres Badereise, og at Deres Helbred hvori vi Alle i höieste Grad ere interesserede er gjenvunden. Jeg kan ikke negte mig den Glæde at slutte mig til Deres nærmeste Landsmænd og at lykönske Deres Höivelbaarenhed til dette Resultat af Reisen. Maa denne heldige Virkning vedblive og vi endnu i lang Tid see Frugten deraf i nye Værker.

Jeg har i Löbet af det sidste Aar været sysselsat med Analyser af Söevandet28), og er nu færdig med Kattegattet, Nordsoen og den nordlige Deel af Atlanterhavet mellem Færoerne og Island, ligesom jeg ogsaa har undersögt Vand fra adskillige Steder af Middelhavet.

Det saltrigeste Vand er fra Malta med 37,177 pro mille faste Bestanddele og 20,497 pro mille Chlor. Dernæst Gibraltarstraedet med 20,046 p. m. Chlor. Den nordlige Deel af Atlanterhavet har en meget constant Saltmængde, s. 22og 4 Analyser hvortil Vandet var taget i Aarene 1844 og 1845 fra 60°, 610 og 62° N. Bredde og mellem 5° og 230 V. Længde fra Greenwich gav Chlor

**???**

Saltmængden i förste Analyse var 35,591 pro mille. Saasnart man nærmer sig til Kysterne, selv om det ikkun ere smaae Oer synker Saltmængden öjeblikkeligen. Saaledes fandtes ved Thorshavn paa Faeröerne 18,885 Chlor. Nordsoens Chlormængde naaer ikke 19 pro mille. Imellem Bergen og Örkenöerne fandt jeg den 18,997. Længere imod Syd aftager den mere og og jeg fandt den S. V. for Egersund ikkun 18,278.

Kattegattets Saltmængde er naturligvis langt mindre; i August 1844 udgjorde Chloret 11,077 p. m., og i April 1845. efterat Sundet og Östersöen i Maaneder havde været belagt med lis, var den ved Kullen ikkun 6,212 p. m. De övrige Bestanddele synes ikke at vaere fuldt saa constante som Chloret; den til den oven anförte Chlormængde i det nordlige Atlanterhav svarende Svovlsyre-Mængde var

2,412 p. m. og Kalkmængden 0,504 p. m.

2,289 — 0,595 —

2,436 — 0,598 —

2,346 — 0.598 —

Middelhavets Vand indeholder ikke mere Magnesia end andet Söevand:

Corfu..... 1,826 p. m. Magnesia

Malta..... 2,074 — —

Gibraltar ... 2,133 — —

Medens den nordlige Deel af Atlanterhavet indeholder de omtalte 4 Steder

2,209 p. m. Magnesia

2,161 — —

2,116 — —

2,132 — —

s. 23Derimod indeholder Middelhavet mere Kalk

Malta..... 0,640 p. m.

Gibraltar . . . 0,676 —

Medens dens Mængde i de andre Prover af Söevand ikke stiger til 0,6.

Alt Söevand indeholder selv efter at det er filtreret Kiseljord og phosphorsur Kalk. Den störste Mængde Kiseljord jeg har fundet overstiger ikke 0,03 p. mille. Jeg venter endnu i dette Efteraar Vand fra Baffinsbugten og fra en Reise imellem St. Thomas i Vestindien og Kanalen.

Ved nogle Undersögelser af Brakvandet kom jeg til det besynderlige men constante Resultat, at Forholdet af Kalk og Magnesia er ganske anderledes i det Söevand som længere Tid har staaet i Beröring med Leermergel end i det friske Söevand, og Resultatet af mine Undersögelser har vaeret, at omendskjöndt den rene kulsure Kalk ikke dekomponerer Chlor-Magnium eller svovlsuur Magnesia, saa giör den det, naar der er kiselsuurt Leerjordhydrat tilstede, og Magnesia udskilles ikke som kulsuur Magnesia, men som kiselsuur Magnesia-Leerjord. Dette Forhold vil altsaa bidrage til at Söevandets Magnesia bestandigen ombyttes imod Kalk, og at den af Skaldyrene fortaerede Kalk fornyes, medens Sóevandet ikke kan angribe Skaldyrene förend de ere fiint knusede og blandede med Leer.

Med de bedste Önsker for Baronens fremtidige Velbefindende har jeg den Aere at vaere

Deres ærbödige

G. FORCHHAMMER.