12.
Herr Professor S. Nilsson.
Lund
.
bet. Stempel : Kjøbenhavn 3/6 1838 Helsingborg, 4/5 1838.
Kjære Ven.
Jeg glædede mig meget at see igjen nogle Ord fra Dig og ikkun en overvættes stor Mængde Forretninger, som overlæssede mig efter min Tilbagekomst fra min sidste Udenlands Reise, har forhindret mig i at tilskrive Dig allerede for længe siden. Det gjør mig ondt at jeg ikke seer nogen Leilighed til at finde her Afsætning for den Tufkalk som Du omtaler i dit sidste Brev fra 10 April d. A; thi som Du allerede bemærker maatte det især være Glasværkerne som skulde bruge dem men tildeels er Kridtet fra Möens og Stevns Klint, saa reen som man i Almindelighed finder kuls. Kalk i Naturen, tildeels ere vore Glasværker ikke indrettede til at fabrikere de fineste Glasarter. Jeg tvivler derfor at Holmegaard vil anvende de store Omkostninger for at forskaffe sig en absolut reen Kalk, men da jeg venter at Inspekteuren snart vil komme til Kjøbenhavn skal jeg forelægge ham Spørgsmaalet.
Din Opdagelse af Orme paa en Sigillaria er overordentlig interessant; jeg mindes ikke at have seet denne Planteslægt angivet paa noget nyere Sted end den problematiske Kulformation af Alpernes Lias, som jo gjør Geognosterne saa mange Knuder. Jeg har studeret Kulformationen ved Kysterne af Yorkshire, og har ingen Tvivl at den jo er den samme som den Bornholmske. Den hører der til de underste Lag af Oolithformationen, og viser en overordentlig stor Overensstemmelse med vore Dannelser saavel i Steenarternes Udvikling, som i Forsteningerne. Den Bornholmske Cycadée som jeg har antaget at være overensstemmende med Nilssonia brevis stemmer med en s. 65i Yorkshire meget hyppig Plante Pterophyllum comptum, °g Jeg ønskede overordentlig gjerne endnu ogsaa at kunne sammenligne den med Exemplarer af Nilssonia fra Hør og Du vilde gjøre mig en stor Tjeneste naar Du vilde sende mig saa snart som muligt nogle Exemplarer af Nilssonia br. til La an s for at sammenligne dem. Dyrforsteningerne ligne hinanden særdeles meget men de synes at være specifisk forskjellige. Vor Avicula er som jeg allerede har antydet ikke den engelske, men nær beslægtet dermed. Amphidesma donaviforme i den engelske Dogger er noget forskjellig fra den Bornholmske, men de staa hinanden overmaade nær o. s. v. I Sveits har jeg undersøgt fucoider Sandstener, som jeg har paralleliseret med den jernfrie Kulformation paa Bornholm, og har overbeviist mig om Overensstemmelsen; den Varietet af Fucoides Targioni som jeg har beskrevet i min Afhandling over Bornholm, som jeg haaber Du har modtaget er meget hyppig i Sveits ved Apenzell, der hører til det ældste Lag af Kridtformationen ældre end den Bornholmske og Skaanske Grønsand. Mangler denne Formation virkelig i Skaane? Er du saa sikker paa din Sigillaria at jeg tør anføre det i min tydske Udgave af Danmarks Geognosie12); svar mig endelig herpaa, da jeg ønsker at benytte dette interressante factum.
I Museet i Scarborough har jeg seet Skelettet og Cranium af en gammel Kelter, som i en Egekiste blev fundet i en stor Gravhøj i Yorkshire, at det var en Kelter seer man deraf, at han var nedlagt i en Mængde Blade af Viscum album. En Afstøbning af Craniet venter jeg hver Dag. Det glæder mig at Du vil selv reise til Runamo; jeg er gandske overbeviist om, at det er Runer. Undersøgelsen, og Tegningen ere gjorte paa denne Maade. Jeg som ikke kan læse Runer, tog et Stykke Kridt og efterskrev paa Stedet selv alle de Linier, som efter min Mening ikke kunde være Sprækker og Revner, hvorpaa da Tegneren strax indførte dem paa den tidligere afteg- 2* s. 66nede Trapgang. Da jeg ikke forstaaer det ringeste til Runer kan ingen theoretisk Idee have indvirket derpaa, og ved Bestemmelsen af det der var naturlige Sprækker, var det især den Betragtning der ledede mig, at de smaae Revner i smalle Trapgange altid gaae fra den ene Sidevæg helt igjennem til den anden, og aldrig ind i Sidestenene.
Kommer Du ikke i Løbet af Foraaret over til os, vi have mange Ting at vise Dig som jeg har bragt med fra min Reise, nemlig henved 3000 Numre af Steenarter, Mineralier og Forsteninger. Kan Du ikke skaffe mig en Samling af Eders Grønsand Forsteninger, bestemte efter Dine Navne. Jeg vil gjerne betale en ung Mand for hans Uleilighed.
Anbefal mig til Din Frue, hils mine Venner og skriv snart til
Kjøbenhavn den 25’ Aprd 1838.
din
G. FORCHHAMMER