Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Georg Forchhammer FRA: Johan Hendrik Schröter (1824-09-29)

Qualboed. 29. Septbr. 1824.

S. T. Hr Doctor G. Forchhammer

afleveres hos S. T. Hr Professor Ørsted

i
Kiøbenhavn
.

Hermed en Casse med Mineralier.

Höjstærede Hr Doctor.

Deres ærede Skrivelse af 20de August har jeg rigtig modtaget, og glæder mig at erfare Deres Velbefindende; s. 148 hos os er alt ved det gamle, dog have vi i Aar ikke været heldige med Hvalfangste, skiöndt vi have seet fleere Flokke.

I en lille Casse følger nogle Stykker af den lavere Kulflöts , jeg har selv taget dem paa Sydsiden af Havs Bugten, hvor den berører Havet, den synes formet paa samme Maade, som den højere Flöts: kun alt mindre eller tyndere og efter min Formeening stiger den i samme Direction og bliver tykkere mod Syd Vest, her findes først en temmelig solid Steenart, jeg troer den kaldes Vake, siden en blaa Leer, derpaa en guulagtig Leer saa Flötsen, og ovenpaa Fyrsteen eller Tagleeret, men det heele var næppe 2 Alen højt. Steedet kalde Beboerne Steåban i Holmsunde.

Paa Freålur osten for Sumbøe viiser samme Flöts sig paa samme Maade.

Den blaae Leer findes ikke under Flötsen, som er dreven i Præstfiældet, ikke heller i Ørne Fiæld, ikke heller i Frodeboe Nyben, den synes derfor at være en Trouble, der har hindret Flötsen fra at formeere sig, tæt oven for Præstegaarden Læregaard har jeg begyndt at optage en Mine men fundet samme Trouble. Om det i Vinter lykkes mig at hugge den igiennem vil komme an paa.

I Aas giow sydost fra samme findes samme Leerlag under Flötsen og i Grims field nordvest derfor samme Lag, jeg troer derfor at blot vulcaniske Eruptioner neppe saa regelret vilde formeeret Flötsen, og at den, som det synes successive Formation er skeet, saavel ved langsomt virkende som voldsomme Kræfter. Ovenpaa Flötsen i Steåban findes en Basalt Masse circa 20 Favne i NW og SO og 12 i NO og SW circa 10 Favne høi. Denne Humpel er afbrudt ved en græsbegroet Dal og først 100 Favne derfra kommer Basaltkiæden igien, dog, som det synes, anderleedes formeret; den første synes formeeret som Kulagiowen i Frodeboe, dog ikke gandske saa hvirvlet, og den lavere Flöts er vel under Kulagiowen ligesaa vel som der. Om den Idee som jeg i mit forrige yttrede for Dem: om en solid Masse, kan realiseres, tør jeg ikke videre tale om: s. 149 da Gruberne ere for lave til at kunne bestemme noget; men Sysselmand Herr Eversen forsikrer mig: at denne Steenart var meget sej saa den kun lidet løsnedes ved Sprængning, og at den forandrede Couleuren naar den blev liggende i Luften. Nu tør jeg ikke, før der bliver haard Frost vove mig ind i de saa uregelmæssig anlagte, og saa tyrannisk udhuulede Drifter, da der bestandig skeer Nedfald, og der hvor De var inde nu er gandske tilfaldet, det maae derfor bie til Foraaret, om Gud vil jeg lever. En af de yderligere Leerbanker som ofte møde, er denne Steenart ikke, disse Banker synes at være petrificieret Aske, og af det petrificierede Træe som findes en til 3 Fod dybt i Leerbanken følger et par Prøver, kun 4 á 6 til 10 Tommer nede i Leeret vare disse Træestumper blevne til meer eller mindre compacte Glandskul, men brænde dog ikke vel derimod er den Flöts som hviiler paa Leerbanken, som ofte kun er 4, 6 á 8 Tommer tyk Schifferartet og Glands Kulflieserne ofte kun 1/2 ä V* Tomme tykke brænde vel. En af Bergolie impregneret lordart findes ofte oven paa Flötsen, dog er den for tør til at bruges som Tørv, og smulrer let, men kan dog brænde. Iblandt den blaa Leer findes smaa Glas, hvoraf medfølge i Leeret nogle Stykker, og hvor de er er Flotten ikke god.

At Opal ikke fandtes paa Suderøe har jeg før troed men nu, har jeg fundet fleere Spor deraf, dog ikke ret ædle og de beste ved Stranden. Sumbøe der dog skulde ligge under begge Steenkulflötserne, der sees ogsaa best Agater og Jaspisser i Aarer saa det eene synes at høre til det andet.

Jeg takker Dem meget for Deres ærede Løfte af Deres Afhandling over Færoerne som jeg ret længes efter.

Gid jeg kunde giengielde Dem det.

Vore Förfædre synes at have havt en Idee om en successive Formation og fremstillet den under Navn af Urjætten Ymer, som ved Varmen og Kuldens Sammenstød blev formeeret. Vi have i vort Sprog endnu Benævnelsen s. 150 Ym paa den Gryde- eller Kiædel-Sod, der især sætter sig paa Ierngryder naar de koge over Tørv Ild, og derfor er en successiv Formation, der synes solid, og maae vel komme af Røgpartiklerne der condenseres ved lernets Varme og falde af i store Skorper, naar lernet ruster inden under, saa tænker jeg Oldtids Meeningen har været.

Tilgiiv at jeg lader Pennen løbe og undskyld venskabeligst Stiil og Skrift.

I en lille Æske en Skifferagtig Steenkul som ligger i Leeren 3 á 4 Tommer under Flötsen dybere ned 8 til 12 tommer de bladede Petrefacta af Trækul. 2 1/2 Fod dybt de tykke Stykker som ofte kunne være 3 á 4 Fod lange og findes under Steenkulflötsen selv naar Leerbanke er i Nærheden. I en gammel engelsk Avis er større og mindre Stykker af den lavere Flöts og noget af den Leer som er under Flötsen. I et lille Papir er noget af det Chrystalagtige som sidder i Leeren som oftest circelrundt.

Gid det maatte være Dem til Gefal og De leve og lide vel saa ønsker Deres forbundne

Schröter.