Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Georg Forchhammer FRA: Johan Hendrik Schröter (1828-07-24)

Thorshavnd. 24. Julij 1828.

Højstærede Hr Doktor!

Endelig har det i Dag lykkedes Jomfrue Weyhe at faae 4 Mand til at hugge Dem Mineralier i Nolsøe, Hans Alaj og Nicolaj deres Sommerfører vare med. Jeg betalte dem en Dagløn eller 2 rbm. til Mands ialt 8 rbm. eller i rbd. 2 & Mineralierne ere indpakkede i en Foustage som De vilde være af den Godhed at lade bære til min Fætter Hr. Regimentsqvarteermester Hammershaimb, maaskee henter han den selv, da jeg ønsker mig Brød tilbage i den. Pengene vilde De ogsaa være af den Godhed at betale ham.

Jeg haaber nu Hr von Grabba lykkelig er ankommen til København, da jeg skriver dette, thi Vinden har her været god. (Her flaaes i Dag Suler fra Mygenæs til ham).

Min Kone blev af Gud bortkaldet i de sidste Dage han var her, saa jeg ikke havde den Ære at tage Afskeed med ham. Der er over 1/50 af hele Populationen bortdød af denne Sygdom som ikke synes endnu at have Uordentligheddraset.

Deres Afhandling har jeg nu giennemlæst og vil studere den nøjere. Tillader min Helsen det, vil jeg i Vaagøe leede efter Kulflötsen, som siges at være ved Gaasedal, thi da den er circa 1000 Fod højt i Mygenæs, troer jeg ikke den kan synke saa meget at den skulde være under s. 155 Havets Niveau i Vestkanten af Waagøe. Det synes at Kullene i Suderøe dog vilde giøre nogen Nytte nu, da endeel udbrydes og som Baglast udføres i vore Handels Skibe, men saalænge Qualbøe skal være Hovedstedet vil neppe noget komme ud af det, Trangiswaag er baade en bedre Havn og Kullene en bedre Sort.

Dog driver de neppe uden fra Trangiswaagdalen, som vender mod Quanahéaa hen mod Frodebøe i en Retning af Compasset Syd Sydost, som er den meest østlige Kant Kullene kunne drives i, naar Vand ej skal forsætte Driften. Dog Tiden vil nok lære Folk selv at begynde, og saalænge saa mangehaande Restriktioner binde enhver, ville Færøerne blive in statu quo, som de til Nød kunne, saalænge Populationen ikke er større.

Denne tilkommende Vinter tænker jeg endnu at opholde mig i Suderøe, siden enten i Thorshavn eller paa mit lille Sted i Waagøe med Stiegrund.

Skulde De ønske Dem nogle Mineralier af dem som findes paa Suderøe, skal jeg gerne søge at besørge dem.

Den laspis Aare som er funden i Sumbøe er nu 18 til 20 Tommer tyk og et større Stykke af den vil neppe tage sig ilde ud som Knappe paa Søiler. Transporten er vel det sværeste.

Folkene som huggede medfølgende ud i Nolsøe sige at der er nu saa forhugget baade af een og anden at det er meget vanskeligt at faae noget der meere, som vel er troeligt, da Steedet saa ofte er besøgt.

Med Ønske at de med højstærede Familie stedse maatte befinde Dem vel undertegner jeg mig venskabeligen

Deres ærbødige

Schröter.