Danmarks Breve

FORORD. Af Forchhammers Breve til ...

s. 42 s. 43 FORORD.

Af Forchhammers Breve til Sven Nilsson tilhøre de nedenfor gengivne 8 Stkr. Lunds Universitets Bibliothek, medens de ii Breve fra S. Nilsson tilhøre Mineralogisk Museum i Kbhavn. Disse to Institutioner takkes for den Velvilje de har vist ved Udlaan heraf. Et Brev fra S. Nilsson til E. C. Werlauff, som findes i Ny kgl. Saml. 40 2387, og et Brudstykke af Brev fra Nilsson til Ed. Erslev (Kgl. Bibl. nyere Breve U) er ogsaa medtagne.

I S. Nilssons Breve ere alle w gengivne med v.

Originalen til Billedet af S. Nilsson tilhører Lunds Universitets mineralgeolog. Institution, Originalen til Billedet af G. Forchhammer Kbhavns Universitets mineralog. Museum.

Sven Nilssons første Besøg i København fandt Sted i 1814 og gjaldt de naturhistoriske Samlinger; det var den som Ornitholog og senere som Mineralog bekendte Justitiekansler H. G. Trolle-Wachtmeister der, dels gennem Universitetskansler v. Engeström, dels selv, skaffede S. Nilsson Midler til denne Rejse.

Men G. Forchhammer, der kom til København d. 7. April 1818 har næppe truffet S. Nilsson før i 1819, da han som Amanuensis hos Prof. H. C. Ørsted sammen med denne og Justitsraad L. Esmarch paa den anden Rejse til Bornholm lagde Vejen over Skaane og bl. a. besøgte Mineral-Samlingen s. 44 ved Lunds Universitet. Fra April 1820 til Novbr. 1821 var Forchhammer paa Rejse til England, Skotland og Færøerne. I Juli 1822 meddelte han sin Moder i et Brev, at han skal en Tur til Skaane paa 2—3 Uger, det blev dog 4, og d. 6. Aug. er han hjemme igen og meddeler Moderen at han har rejst sammen med Prof. Nilsson og Adjunkt Retzius til Ringsøen, Röstånga og videre til Kullen. Selskabet besøgte Baron Gyllenstjerna paa Krapperup *) , og rejste til Lund over Helsingborg, Wallåkra, Genarp. Alene tog dernæst Forchhammer til Ystad og tilbage til Malmö, hvor han i 5 Dage maatte vente til Vejret tillod Hjemrejsen.

Samme Aar begyndte Brevvekslingen om hvis Lakuner, vi dog ingen Oplysninger kan give. I Naturforskermøderne 1839, 1840, 1842, 1844, 1847, i85i, 1860 og 1863 deltog de begge og det var paa Mødet i København i Juli 1847 at S. Nilsson foreslog Dannelsen af ethnografiiske Sektioner ved Naturforskermøderne, hvorefter bl. a. Archæologen Worsaae blev Medlem af Mødet. Forchhammer, Worsaae og fl. havde efter et paa det forberedende Møde af den danske Ordfører H. C. Ørsted fremsat Forslag, drøftet Nedsættelsen af Comitéer til fælles Arbejde af Naturforskere og Oldforskere, og her synes saaledes den saakaldte Lejre-Comité at være dannet, selv om den først fik Penge til Undersøgelser bevilget af Videnskabernes Selskab i Jan. 1848.

Det kan derimod ikke være S. Nilsson, der er Ophavsmand til dette af Ørsted ved det femte Naturforskermøde 1847 Lørdag d. 10. Juli Kl. 7 Aften fremsatte Forslag til en Samvirken af Oldgranskere og Naturforskere. Dels vilde nemlig, hvis en ikke Dansk havde fremsat et saadant Forslag, almindelig Høflighed have medført at hans Navn var nævnet, dels vilde S. Nilsson nok selv have hævdet sin Medvirkning. Nu har S. Nilsson ganske vist allerede i 1844 fremsat et saadant Forslag, uagtet han selv baade var en anerkendt Naturforsker og en ligesaa anerkendt Arkæolog.

s. 45 I et Tidsskrift: Studier, Kritiker och Notiser udg. af C. A. Hagberg 4de Aargang. Lund. 1844. S. 151 har S. Nilsson i en Antikritik rettet mod Chr. Molbech opstillet 6 Theses for Samarbejde mellem forskellige Forskere til en ny Videnskab »comparativ ethnografisk Archæologi« hvor »arbetet kan fördelas på flere händer«. Nr. 1 — 4 angaa Arkæologi og Naturforskning og hertil var som nævnt S. N. selv competent, men Nr. 5 »comparativ språkforskning« og Nr. 6 »Fornsagor«, hvorom han udtaler »Ingen slags anwändbar forskning är härifrån utesluten« fordrede andre Videnskabsmænd. I anden Udgave af »Skandinaviska Nordens Urinvånare« kommer han i Fortalen af Dec. 1865 S. VI tilbage hertil og skriver: »Redan 1844 föreslog jag en förening mellem flera vetenskaper, såsom nödvändigt vilkor for att af fornforskning vinna säkert resultat«. Hvis S. Nilsson havde haft Del i Forslaget fra 1847, vilde han sikkert her have vindiceret sin Ret dertil.

At tillægge H. C. Ørsted Æren for Forslagets Fremkomst er næppe rigtigt, dertil laa Sagen Ørsteds Arbejdsfelt for fjernt. Paa det forberende Møde havde overhovedet kun den danske Ordfører, d : Ørsted, Ordet og Mødet var udelukkende viet til forretningsmæssig Ordning af de kommende Dages Arbejde. I det ifølge Forslaget sammenkaldte Møde d. 15. Juli i oldnordisk Museum deltog Ørsted slet ikke.

I 1843 havde Worsaae udgivet »Danmarks Oldtid« og heri S. 107 gjort opmærksom paa, hvor ufuldstændig kendte de i Oldtidsgravene hidtil fundne Skeletter vare. Hertil behøvedes altsaa Hjælp fra andre Videnskabmænd. Man kan da formode, at det er Worsaae, der har foranlediget Forslaget om en Samvirken, men det er næppe ham selv, der har anmodet Ørsted om at forelægge det paa Mødet, hvoraf Worsaae først blev Medlem den 15de Juli. Man maa da søge efter et formaaende Mellemled og kan da naturligt tænke paa Kongen, Christian VIII. Men andet end en løs Formodning er dette ikke.

Sv. Nilsson har derimod Æren af at have forudsagt, at man i Danmark vilde finde Spor af en Bosættelse, der var s. 46 ældre end Køkkenmøddingerne i det han i 2den Udgave af Skandinaviska Nordens Urinvånare S. VI skriver: »Men i Skånes torfmossar finnes ofta menniskoverk tilsammen med renben. Deraf skulle synas att de som lagt Køkkenmøddingerne ikke varit landets äldsta invånare«. I Aaret 1900 fandtes denne ældre Kultur da ogsaa ved Mullerup i Sjælland.