Laub, Hieronymus BREV TIL: Mynster, Christian Peter Gutzon FRA: Laub, Hieronymus (1833-08-17)

Fra Pastor Hieronymus Laub til Christian Mynster.
Frørup, 17. August 1833.

Min Ole Hieronymus’s Søn, min ejegode velsignede Jobs Brodersøn! Det er nu snart to Aar siden Du skrev til mig, at Du ikke turde skrive, kaldte mig Din faderlige Ven, og skrev saa sønligt, saa Du glædede mig ret ind i det Inderste af min Sjæl. Dengang gjorde jeg desværre, som jeg plejer, og sagde til mig selv: „Han veed jo ogsaa, hvad Du mener“. Men nu, da jeg med Din elskede Moders Bortgang for Øje [† 13. August 1833] ser hen til den Kreds, som fra mine tidlige Aar var mig saa kjær, ser den stedse blive mindre og mindre — den Ene gaar bort efter den Anden, og snart slaar maaske ogsaa min Time — nu kan jeg ikke Andet, jeg maa og vil sige Dig, at mine Kjære evig blive mig det, og deres Børn med dem. Det har rørt os inderligt, at hun bestandig vedblev at elske os, havde tænkt paa at komme til os, at hun endnu i den sidste Tid talede om os, og selv Dagen før hendes Befrielse spurgte om Efterretninger fra Frørup. Vi har takket Gud, som endte de s. 28svære Lidelser saa mildt og gav hende Kraft til at bære dem og til at glæde sig med fuldt Liv og Bevidsthed over sine Børns Lykke. Ja, Du gode inderlig elskede Christian! ogsaa vi Alle her have glædet os med hende over Din Lykke, over Dit Kald, hvori Gud sikkert vil forunde Dig at virke med Velsignelse, og over Forbindelsen med Din Caroline, som jeg kjender mere til, end Du maaske tror. Gud velsigne Dig og hende! Hils Din Onkel, som jeg længes efter, daglig ønsker mig til Skriftefader og daglig skrifter for og taler med. Jeg længes ogsaa efter hans Bog, og er ret ordentlig bange for at dø, inden jeg faar den! Hils Din Tante! Hils min trofaste Heger, hvis store Tab ved Din Moders Død vi Alle dybt føle og dele af Hjertet. Spørg ham, om han dog ikke kommer til Fyn? Hils alle Dine og Vore! Tak, fordi Du er Ottos Ven og hans Brødres. Og naar Du en Gang kommer til mig, skriftligt eller mundtligt, saa lad mig høre af Dig den samme Tiltale og det samme Du, som jeg er vant til af mine Børn. Jeg veed godt, hvilken Fader Du har her paa denne Jord, men jeg underskriver mig, som Du selv har kaldt mig, evig Din faderlige Ven

Hieronymus Laub.