Bloch, Søren Nicolaus Johan BREV TIL: Laub, Hardenack Otto Conrad FRA: Bloch, Søren Nicolaus Johan (1854-12-03)

Fra Professor Block til Biskop Laub.
Kbhvn. Vesterbro, 3. December 1854.

Ak, kjæreste Laub! hvad det dog var for en skrækkelig Efterretning, som jeg igaar modtog i Berlingsavisen, og hvorpaa min Datter Lotte, som havde læst den, kom herhid for at forberede mig, da hun vidste, hvor dyrebare Du og Din velsignede Sanne, ligesom fordum hendes Moder, stedse have været mig. Saa hurtig, og i det Mindste for mig uventet, skulde det haardeste Stød, der kan træffe en lykkelig Ægtemand, følge ovenpaa den glædelige og hæderfulde Befordring, som Du nok kan vide har glædet mig i højeste Grad, men hvad jeg undlod at bevidne Dig, fordi jeg, uagtet jeg et Par Gange havde Pennen i Haand dertil, betænkte, at Du i denne Tid havde Skriveri nok, til at jeg skulde bebyrde Dig med at tilstille mig en unødvendig Taksigelse, og jeg kunde nære det Haab, snart at gjøre det mundtlig, naar Indvielsen kaldte Dig herover, og, som jeg lige til igaar Eftermiddag saa vist haabede, at kunne hilse Din velsignede Sanne, hvilken jeg altid har betragtet som en anden Datter, som Bispinde. Men nu da dette Haab er saa rent tilintetgjort, kan jeg ikke undlade at bevidne Dig min hjertligste Deltagelse endnu mere i Sorgen end i Glæden, skjøndt den forøgedes ved den Hæder, at se i faa Aar den anden af mine roskildske Skoleduxer ophøjet paa en Bispestol, i hvor lidet det end er, som de i deres Skoletid kan have havt mine Bestræbelser at takke. Kun Eet vil jeg endnu bede Dig om, nemlig ikke at spilde Din Tid, som jeg nok kan begribe under de nuværende Omstændigheder maa være Dig dobbelt kostbar, paa nogen Gjengjældelse af dette Brev. Det vil være mig nok, naar Du ved Dit forestaaende s. 288Ophold i Kjøbenhavn vil skjænke mig saa megen Tid, som det bliver Dig muligt, og maaske, ligesom Bindebøll for et Par Aar siden gjorde, vil forsyne Din gamle Ven og Rektor med et Par Adgangskort til Højtideligheden ved Indvielsen, der, skjøndt den ikke kan ske, som dengang ved vor elskede Mynster, dog vil være kjær at bivaane for Din Dig inderligt hengivne

Block.