Martensen, Hans Lassen BREV TIL: Laub, Hardenack Otto Conrad FRA: Martensen, Hans Lassen (1855-08-13)

Fra Biskop Martensen til Biskop Laub.
Kjøbenhavn, 13. August 1855.

Kjære Biskop Laub! Tusind Tak for det Tilsendte *) som ogsaa for de Prædikener **), De for nogen Tid siden tilsendte mig, og for hvilke jeg ikke fik takket. Jeg har med største Opbyggelse læst det „Farvel“, De har talet fra Deres afdøde elskede Hustru. Gud velsigne Dem derfor! O det er tilvisse en stor Velsignelse at kunne tale saaledes. Jeg har læst det med den dybeste Bevægelse, og har derved følt mig bekræftet i Kjærligheden. Gud give os Alle, naar vi skilles fra hverandre, at føle og tale saaledes! Kun een Bemærkning gjør jeg. De taler om den dejlige Ø, hvor den „bedste“ Del af Deres Liv er henrunden. Jeg tror ikke, kjære Biskop Laub, at dette er ganske rigtigt. Ved Guds Naade staar den bedste Del af Deres Liv endnu tilbage. Herren kan gjøre det!

Har De visiteret noget i Deres Stift? Hvordan finder De Visitatslivet? Mig tiltaler det nok i det Hele, skjøndt der kunne komme Momenter, da man kan finde, at Tjenesten er noget streng, i Særdeleshed naar der ere mange Skoler. Hvor lang Tid tilbringer De i hver Skole? — Jeg tror i Øvrigt, at jo mere man ved Visitatserne bliver bekjendt med sit Stift, desto glædeligere bliver den biskoppelige Virksomhed. Mig tiltaler Visitatslivet, som sagt, i det Hele meget vel, og jeg ønsker endnu efter tilendebragt Høst, at foretage en Rejse i Aar.

s. 306Gehejmeraad Ørsted lader Dem venligt hilse. Han tænker stedse med Glæde paa, at han dog fik udnævnt „de tre Biskopper.“ Men han er indigneret over, at man med aabenbar Vold har berøvet Dem en Del af de Indkomster, der aldeles lovligt vare dem tillagte. Hvad skal man dog dømme om et Ministerium, der gjør sig til Redskab for saadanne Retskrænkelser, ja endog mener, at Sligt er konstitutionelt. Dog, jeg vil ikke gaa videre ind i dette.

Lev vel, kjære Biskop Laub; bevar mig Deres Venskab, og i en belejlig Stund lad et Ord høre fra Dem.

Deres broderligt hengivne

H. Martensen.

Min Kone lader Dem paa det Venligste hilse. Hun befinder sig, Gud ske Tak, vel.