Martensen, Hans Lassen BREV TIL: Laub, Hardenack Otto Conrad FRA: Martensen, Hans Lassen (1862-12-31)

Fra Martensen til Laub
Kjøbenbavn, 31. December 1862

Paa Aarets sidste Dag maa jeg, kjære Biskop Laub, skrive Dem disse Linier for at takke Dem for Deres sidste Brev, hvilket jeg saa skammeligt har opsat at besvare, takke Dem for Deres Venskab i de henrundne Aar, hvilket De vil bevare mig i de kommende, og ønske Dem og alle Deres et glædeligt og velsignet Nytaar. Tiderne ere vanskelige, og Udsigterne taagede; dog kunne vi see Lys i Herrens Lys og glæde os ved hans Ord, hvilket De sikkert ogsaa har erfaret i denne Juul.

Hvad angaaer Trandberg, da har han desværre taget en beklagelig Retning i den senere Tid, idet Grunnet s. 113har været paa Bornholm, og Trandberg i Forening med ham har holdt aldeles extravagante Forsamlinger, fulde af exalterede Yttringer mod Folkekirken og dens Præster. Han er desværre et Rør, der drives om af forskjellige Vinde. Hos mange af hans tidligere Tilhængere har han derved skadet sig, og Hovedresultatet bliver vel desværre, at han ruinerer sig selv. I den allersidste Tid har jeg Intet hørt om ham, men maatte, da jeg modtog Efterretningen om den mislige Stilling, han paany havde indtaget ved at associere sig med Grunnet, paalægge Præsterne paa Bornholm ikke at lade ham vicariere for dem uden dertil indhentet Tilladelse, som endnu ikke er bleven ansøgt. Vi maae nu see, hvorledes det videre vil udvikle sig. Stort vil han ikke kunne udrette i Længden, da der, som sagt, allerede er indtraadt en Grise hos flere af hans tidligere Tilhængere. Ethvert Haab har jeg dog endnu ikke opgivet om ham. — —

Fra Baggesen i Bern modtog jeg i disse Dage nogle Ark af 2den Deel af Faderens philosophischer Nachlass, deriblandt ogsaa: letzte Bekenntnisse des christlichen Denkers. De have en overveiende philosophisk Charakteer, men det er glædeligt at see, hvorledes han mere og mere har nærmet sig Christendommen, bekjender sig til Syndefaldet og Forløsningen ved Christum, bekjender sig til Christum ikke blot som den Syndfrie, men som det menneskeblevne Ord fra Begyndelsen. Vistnok er det kun lidet udført, og jeg vil ønske, at de følgende Ark maae bringe Mere. Men i ethvert Tilfælde er det glædeligt at see, at han i sine sidste Dage har været i en saadan Tilnærmelse. Der var dog virkelig mere i Baggesen, end man her hjemme har villet indrømme, s. 114man kan ogsaa sige: kunnet erkjende, fordi han skrev saa Meget af sit Bedste paa Tydsk.

Endnu engang: glædeligt og velsignet Nytaar!

Deres hengivne H. Martensen.