Martensen, Hans Lassen BREV TIL: Laub, Hardenack Otto Conrad FRA: Martensen, Hans Lassen (1872-02-29)

Fra Martensen til Laub
Kjøbenhavn, 29. Februar 1872

— — — —. De nuværende Tider ere tilvisse forfærdelige, jo mere man betragter dem. Ligeoverfor Frafaldet og Vantroen maa tilvisse det Ønske opstige, at de Christne af alle Confessioner kunde blive forenede. Men Opfyldelsen af dette Ønske er jo end mere bleven fjernet ved Vaticanerconciliet. Døllinger holder i denne Tid Foredrag om Muligheden af en Gjenforening af Kirkerne. Hvad jeg hidindtil har læst deraf i tydske Blade har interesseret mig, men paany viist mig Vanskelighederne. Han slaaer gjennemgribende Slag mod Pavedømmet. Men af os kræver han, at vi skulle gjenoprette s. 274Episcopatet med successio apostolica, som i den anglicanske Kirke, hvad jo ikke kan skee, da her er den samme, eller dog en lignende Fiction som i Pavedømmet. Hvormegen Vægt man end forøvrigt maa tillægge Døllingers Optræden, troer jeg dog ikke, at han med Gammelkatholikerne, der slutte sig til ham, vil faae synderlig Fremgang. Dertil udfordres en religieus Genius, en folkelig Mand, der kan begeistre Masserne, en Mand i Luthers Stiil, om end mindre end Luther kunde gjøre det, men dog en Mand med folkelig Veltalenhed og Personlighed. Men Døllinger er kun en lærd Mand, om end meget lærd og skarpsindig. Han tiltaler den historiskcritiske Sands, den historiske Sandhedsbevidsthed, men sætter ikke det Religieuse som saadant i Bevægelse. Imidlertid er han et glædeligt Phænomen og kan berede Vei for noget Bedre. Tidligere har han været meget uretfærdig mod os Lutheranere. Men Vaticanerconciliet har været ham for stærkt, og han har ikke med god Samvittighed kunnet gaae ind paa, i den Grad at slaae Historien i Ansigtet. — — — -.

Naar De har Tid, skriv til

Deres tro hengivne H. Martensen.