Laub, Hardenack Otto Conrad BREV TIL: Laub, Hieronymus FRA: Laub, Hardenack Otto Conrad (1855-01-29)

Fra Laub til hans Hjem i
Haagerup

.
Aarhuus, 29. Januar 1855.

Kjære Hieronymus! Du rørte mig saa meget igaar da Du talte om mine Breve, som Du vilde savne, at jeg besluttede, inden jeg gik i Seng her, at jeg vilde idag saa tidlig, at jeg endnu ikke kunde opsøge Folk, skrive et lille Brev til Dig, som da bliver det allerførste fra denne Reise. Saa meget tidlig maa Du da ikke troe, det er; thi just nu slaaer Klokken 9 i Domkirkens gamle ærværdige Taarn her lige udenfor mine Vinduer. Om Aarhuus kan jeg da ikke fortælle stort Andet, end at den har dette tiltrækkende Taarn (jeg mener dermed ikke, at det kan staae ved Siden af Roeskildes de to), og at man kan sove godt i Sengen hos Gjæstgiver Larsen (der skal være kommen fra Odense), om man ogsaa har taget noget af Nattesøvnen forlods i Diligencen. At jeg har i Sinde at leve idag og nok en Nat her, for at see noget Mere og besøge Adjunct Arentzen, Overlærer Funch og Biskop Brammer, skulde jeg egentlig tie med, indtil jeg paa Postcontoiret faaer at vide, hvorledes jeg imorgen kunde naae til Viborg, eller om jeg helst maatte ligge endnu en Dag til her. Det var egentlig, hvorledes jeg er kommen hertil, jeg skulde fortælle, og jeg maa da begynde med, at jeg sad i Diligencen igjennem Odense s. 6og ud paa Veien og frydede mig over den deilige Dag, hvormed jeg havde endt mit Præsteliv (thi naar kun Enden er god osv.), som jeg havde levet med alle Mine, Morgenen ved Lys i Haagerup, hvor min Ditlev fik os til at synge, hvor Alle vare med, — — det rungende Farvel nedad Gyden (fra Broen hørte jeg rigtignok kun i Tankerne det sædvanlige), og saa Dagen i Odense med Dig, vor lille Spadseretur i dine Galoscher, og alt det Øvrige, lige indtil Du gav mig Fodposen og din Haand ind igjennem Diligence-Vinduet. — — Altsaa Kl. 7 fra Odense, og Kl. 1 til Middelfart. Uagtet Turen over Vandet gik meget flinkt, i deiligt Maaneskinsveir, rigtignok lidt koldt, som man ikke blot følte, men ogsaa hørte, hver Gang Baaden maatte skjære sig igjennem Sjapisen, medtog dog Smøleriet i Middelfart og Snoghøi (hvor Alt var koldt) saa megen Tid, at vi først Kl. 3 kom paa Vei igjen, — Kl. 6 til Veile. Her blev saa vor Taalmodighed sat paa Prøve til Kl. 12, fordi vi maatte vente efter den slesvigske Diligence, der var opholdt af Snee paa Jernbanen. Dette Ophold hjalp mig ellers til en vis behagelig og paa en Reise dobbelt behagelig Spadseretur. For øvrigt var det ikke Veir til at spadsere i; det begyndte at fyge, og der blev spaaet, at vi naaede ikke Aarhuus om Aftenen; dog gik det: omtrent 4½ til Horsens, hvor vi kjørte tæt forbi den røde Kirke, medens jeg tænkte paa Onkel Hans, men kunde ikke faae Øie paa Latinskolen og Rectorboligen, — Kl. 8 Skanderborg, hvor jeg skimtede Frederik den Sjettes Statue, — der og henimod Aarhuus havde jeg, naar jeg havde Øinene oppe, en Anelse om, at vi kom igjennem smukke Egne. Endelig Kl. 12 ind i Aarhus, som i Halvmørke gjør et ret godt Indtryk af en anseeligere By — med Taarnet s. 7lige for Ømene. Om mit Reiseselskab skal jeg ikke kunne sige meget. Med en Officeer, som skulde til Rendsborg, talte jeg noget; med min Sidekammerat til Høire er jeg senere bleven bedre kjendt, da vi have deelt Ondt og Godt (f. Ex. Æggeøl, Thee, kold Middags- mad i Horsens, og Moerskaben over Philister- eller Sjouer-Spillebordene i Skanderborg og endelig over Handels- betjentenes Commers her igaar Aftes); hans Navn veed jeg ikke; det er maaskee en ung Landmand fra Mols, hvis Vogn staaer her i Byen og venter paa ham. Vi bleve sammen til Kl. 1, medens vi fik vore Værelser lidt varmede. Jeg har ikke frosset meget, mest i Gjæstgivergaardene; i Diligencen var det nær bleven for varmt mod Slutningen. — — Jeg sad og kunde vende Benene til 3 forskjellige Sider, uden dog at kunne finde den rette Stilling, medens jeg af og til fik min Gjenboes Been paa Skjødet. — — Man lader, som man sover i en saadan Diligence, af Kjedsommelighed, men tilsidst gjorde jeg det virkelig lidt. I Veile læste jeg Avisen saa om- hyggeligt som jeg ikke længe har gjort; for øvrigt sad jeg undertiden, naar jeg gad, og skrev i Tankerne mit første Bispe-Circulaire. Nu skal jeg klæde mig paa, søge en Barbeer, Posthuset osv. Send nu dette med første Post til Haagerup, og hils alle Mine! Skriv flittig til Haagerup og, naar Du kan, til mig, og vær altid, som Du sagde, min uforsagte Dreng. Med kolde Fingre og et varmt Hjerte

Din egen Fader.