Laub, Hardenack Otto Conrad BREV TIL: Zeuthen, Frederik Ludvig Bang FRA: Laub, Hardenack Otto Conrad (1861-08-03)

Fra Laub til Zeuthen.
Viborg, 3. August 1861.

— — — — Jeg veed ikke rigtig Beskeed med Din Norgesreise, jeg husker ikke engang mere, hvilke Dage Mødet skulde holdes; men efter min omtrentlige Beregning er Du nu ifærd med en Tur til Guldbrandsdalen, Tellemarken, Riukanfos eller desl., maaskee i Selskab med norske Slægtninge, hvorved det vil falde Dig lettere end ved Rhinen at undgaae mindre convenabelt Selskab. Naar Du saa igjen er kommen til Ro i Dit Hjem, vil jeg længes efter at erfare Noget om denne Reise, om hvorledes *Brødrene* der ere at disputere og leve med, og hvorledes deres Land seer ud. Du har jo for Resten ogsaa, inden denne Reise, oplevet noget af det Usædvanligere, som man kan have i dette Land, et Kongebesøg; hvorledes Du har befundet Dig derved, gad jeg ogsaa nok vide, dersom Indtrykket deraf ikke imidlertid er ganske udslettet. Det Samme have vi da havt her, og endog Mere deraf. Jeg blev rigtignok, som en af Adjutanterne allerede den første Dag bemærkede, *hoftræt* ; men bagved alt dette Trættende, Tomme, Forfængelige, og maaskee endnu Værre, som fulgte med, laae der dog noget Dybt og Sandt, noget af det Gamle, som jeg næsten havde glemt, men havde godt af at faae forynget, især ved Hjælp af de Unge, Børnenes Kongebegeistring, og som vi her i Bispegaarden kunde dele med hverandre i al Uskyldighed og uden alle Hensyn, s. 51hvorfor jeg og med stor Glæde kunde prædike i Domkirken, den gamle Kirke med den store blandede Mængde, der vistnok var kommet ligesom det saare meget Folk i Evangeliet (7. S. e. Trin.), de Fleste uden at vide, hvad de vilde, hvoraf dog Alle den Dag bleve bespiste. Jeg maatte saa tidt tænke paa Grundtvigs Linier: *Fulgt med Taarer og hilset med Sange, det er Din Arvegangsret* , og dersom det var faldet i min Lod at udbringe Kongens Skaal, saa havde jeg taget disse Ord til Text, med Eftertrykket paa det sidste Ord, — og havde talt om, at vi Sletteboere, naar ikke Alt skal blive fladt og slet hos os, trænge til en Konge og til den Tro, at vi have ham *af Guds Naade*. (Schweitzerne kunne undvære en Konge, de have Alperne, som kunne løfte dem op; men Hollænderne? Hippel siger, at *Holland er Europas Strandbred, ingen rigtig Deel deraf*; og ere Hollænderne ikke flade, og er det ikke endt med, at de fik en Konge?). Jeg gad, som sagt, gjerne vide, hvorledes det er gaaet Eder hermed; destoværre, i Fredericia er der maaskee mange Erindringer, som virke forstyrrende; men saa er der jo igjen saa meget Andet, som hjælper til: Voldene, Landsoldaten og den store Grav.—