Danmarks Breve

BREV TIL: Hardenack Otto Conrad Laub FRA: Frederik Ludvig Bang Zeuthen (1861-09-01)

Fra Zeuthen til Laub.
Fredericia, 1 September 1861.

Jeg tænkte da ogsaa paa Dig, kjære Otto, da jeg d. 6te August seilede i deiligt Veir ned ad Christiania Fjord og nød, saa vidt muligt, den Yndighed, som vi ikke havde godt af ved Opseilingen formedelst Regn og Mørke. Men d. 3die August, da Du tænkte paa mig og min Fødselsdag s. 52 og skrev Dit Brev, hvori Bevægelserne speile sig som i et ganske stille klart Vand, paa den Dag havde mine Tanker en ganske anden Retning end Dine, og med Stilhed havde jeg ikke meget at gjøre. I Selskab med min Fætter foer jeg paa Jernbanen op til Eidsvold, derfra i deiligt Veir paa Dampskib til Mjøsen og opad Mjøsen til gamle Hammar, som nu er en ganske ny By i den gamle anseelige Byes Sted. Men endnu staae vist de smukkeste gamle Ruiner, som Skandinavien har at fremvise, navnlig nogle høie Buer af Kirkens Indre. — — —Mødet selv, som Kirkemøde, efter det, som blev talt, var Intet, ja værre end Intet. Man sad og hørte i 3 Dage og lærte næsten Intet, og der var ligesaalidt for Hjertet som for Aanden. Jeg maatte takke Birkedal, fordi han gjorde Ende paa Maus kjedsommelige Tale — — —men i og for sig selv var der ikke Meget hverken i det ene eller i det andet. Birkedal blev forbauset ved min Tak. Jeg frygter at han lægger for meget deri. Selv kunde jeg ikke komme til Orde, og jeg havde da heller ikke Lyst, med mindre der gaves mig Tid til at tale noget ordentligt. Det interesserede mig at baade P. Fenger og Boisen (Grundtvigs Svigersøn) og Rørdam deels opfordrede mig til at tale, deels beklagede at jeg ikke havde talt, og bad mig at lade trykke det Foredrag, jeg havde anmeldt. Det er noget Andet end hvad jeg maatte høre og læse for 5—6 Aar siden, og dog troer jeg at være og mene i Forhold til Grundtvigianismen ganske det Samme som dengang. Havde jeg forud vidst, at jeg ikke vilde komme til at holde mit Foredrag, var jeg ikke reist derop. — — — Hvad Kongebesøget her angik, da gjorde det et ubehageligt Indtryk paa mig at bemærke Striden mellem Indvaanernes private Yttringer s. 53 og de offentlige Yttringer ved Modtagelsen osv. Det er nogle interessante Bemærkninger, Du gjør om Kongedømmets forskjellige Betydning i de bjergfulde og flade Lande. I Schweitz mener Du, at Bjergene kan træde istedet; men husker Du, hvorledes man i Bern tog sig af Bjørnene; hvorledes Borgerskabet i Procession tog imod de nye ankomne osv.? For Kongen selv havde jeg en flygtig Følelse af Begeistring ved en kort Bordtale, han holdt. Den kom naturligt og hjerteligt, og der var god Logik i den, hvad ved slige Leiligheder ikke er det Almindelige. Min Prædiken var kort og blev meget skarp paa Grund af Evangeliet om de falske Propheter. Jeg gik i min Bøn umiddelbart fra Kongen til- Enkedronningen. Det behagede maaskee ikke Gemalinden, men blandt Andre Lehmann kom, da jeg senere var til Taffels, hen og sagde, da han takkede for Prædikenen: *jeg giver Dem ubetinget Ret baade i hvad De sagde og hvad De ikke sagde, hvis De bryder Dem Noget om min Dom*. — — —

4*