Danmarks Breve

BREV TIL: Hardenack Otto Conrad Laub FRA: Frederik Ludvig Bang Zeuthen (1863-12)

Fra Zeuthen til Laub.
Fredericia sidst i 1863.

Kjære Otto! Vi glæde os hjertelig over det gode Udfald af S.’s som af Din H.’s Examen. Hils dem og lykønsk dem, ogsaa L. — — — — Men nu skal jo vort hele Folk til en Examen, en Prøve af en anden Art. Bliver det virkelig dertil (hvorom der jo endnu kan tvivles), da er der alle Tegn til, at vore Krigere ville bestaae Prøven roesværdigt. Men i en saadan materiel Kamp svare desværre de reelle Følger ikke altid til den Characteer, man i selve Striden har fortjent. Sagerne staae imidlertid saaledes for os, at naar vi kun tage kjækt imod dem, hvis de virkelig tør vove et Angreb paa Slesvig, da vil sikkert Alt vende sig til vor Fordeel. Men hiint første Stød, hvad kan det ikke koste, — hvormange Lidelser og hvormange smertefulde Tab! — Jeg synes særdeles godt om Monrads Tale i Folkethinget og Landsthinget, om han ogsaa vakte Forventning om en udførligere Udtalelse om Politiken, end man fik at høre. Men naar Sværdet saa godt som er draget, da hjælper det dog ikke at tale meget om det, hvis Udførelse beroer paa Udfaldet af Sværdets Gjerning. Det Særegne ved Monrads Politik er nok det, at ban endnu lader vore Forpligtelser træde frem ved Siden af vore Rettigheder. Det har glædet mig at høre denne Udtalelse. Jeg kan ikke nægte, at det har foruroliget mig en Deel bestandig fra fjendtlig Side at høre raabe paa vore *indgaaede Forpligtelser*, uden at man fra dansk Side har seet noget ordentligt Svar derpaa. Skal man ind i Krigens Rædsler, maa man have en god Samvittighed, naar der skal kæmpes af ganske Hjerte, med Freidighed. Ved et Møde i Slagelse blev en Yttring s. 58 om vore Forpligtelser mod Magt undertrykt ved det Raab, at en saadan Yttring maatte vidne om et tydsk Sind. Men jeg maae tilstaae, at den Tydsksindethed, som vi maae hade, synes mig just at lægge sig for Dagen her og andetsteds, naar man paa en saadan Maade svarer paa Spørgsmaalet om vore Forpligtelser. Det er derfor gjerne muligt, at vi virkelig have opfyldt alle vore, saavidt det er muligt. Vor kjære, kjære Frederik venter og ønsker Krigens Udbrud saa snart som muligt, og den Spænding, hvori Krigens nærforestaaende Udbrud holder dem, er det vel ogsaa, som holder Moraliteten oppe hos mange af den store dernede liggende Mængde. Der er kommen en stor Mængde Syge her til Lazaretterne, men det er tildeels Bærmen. Her skeer alle Tilberedelser til at tage imod et Bombardement: alle fornødne Brandredskaber eftersees i Husene, og saadanne ere ogsaa komne fra Kjøbenhavn.— — — Der er nu ubestemte Rygter om, at der er falden Skud ved Rendsborg. Hils! Hils! Gud være med os Alle og med vore Kjære dernede og herhjemme!

Din Zeuthen.