Laub, Hardenack Otto Conrad BREV TIL: Mynster, Christian Ludvig Nicolai FRA: Laub, Hardenack Otto Conrad (1869-04-02)

Fra Laub til C. L. N. Mynster.
Viborg, 2. April 1869.

— — — Ad vocem Philosophie — har jeg da læst R. Nielsens Religionsphilosophie. Det er en underlig Bog; hvad Stilen angaaer ligesaa blandet som en gammel Domkirke, hvorpaa der har været bygget i mange 100 Aar, men vist af den modsatte Grund, thi jeg antager, at det er et Hastværksarbeide, og der er Partier, hvorom jeg har meent at kunne mærke, at de have ligget i hans Pult til andet Brug, og nu ere komne til Anvendelse. Undertiden staaer han saa høit oppe paa Kathedret, at jeg ikke forstaaer ham; paa andre Steder befinder man sig som i en Salon blandt en Kreds af fine, aandrige Damer. Forsaavidt ere de to Principer komne til deres Ret og have faaet hvert sit Terrain, hvor de ere eneraadige. Men forresten er Grændsen ikke stærk nok til s. 88at holde dem ude fra hinanden: naar man kommer ind paa Troens Territorium, er der ikke Tale om at troe det Umulige, som „ikke kan troes“, nemlig hvad Videnskaben har erklæret for det Umulige. Er saa ikke Mediationen (denne Kierkegaards horreur) i fuld Gang? og hvori bestaaer saa Forskjellen imellem hans dobbelte Princip og Martensens christelige Speculation, uden at M. har gjennemført sin Tanke med stort Alvor, medens „Religionsphilosophien“ gjør (paa mig) Indtrykket af en Gladiatorkamp. Mærkeligt, at denne Bog endnu ingensteds er omtalt (saavidt jeg har seet), ikke heller i Kirketidenden. Skulde man, trods Koketteriet fra Nielsens Side, mærke, at man her er kommet i et farligt Naboskab? thi man kan dog fra den Side neppe altid være tilfreds med de, snart antydede, snart tilhyllede (i saadanne Partier er der en mærkelig Korthed ved Siden af saa megen anden Bredbed) Resultater. — — —