Danmarks Breve

BREV TIL: Hardenack Otto Conrad Laub FRA: Christian Andreas Herman Kalkar (1875-12-05)

Fra Kalkar til Laub.
Kjøbenhavn, 5. December 1875.

Skjøndt De, kjære Ven! vel af de offentlige Tidender har seet, hvilken Tilskikkelse der er kommen over min Søn, vil jeg dog ikke undlade at melde Dem hans Hustrues Død af Barselfeber, da De har kjendt dem Begge og har en Forbindelse med begge Familier. De har selv fristet et lignende Tab i en elskelig Datters Bortgang, og jeg er overbeviist om, at De tænker med Deeltagelse paa os Gamle. Min Hustru, for at begynde med hende, der, som De veed, kun er skrøbelig og lider noget af Gigt, har dog villet, at vi skulle tage den lille toaarige Dreng til os, og synes at have faaet en ny Opgave for sin rige Kjærlighed, der maaskee kan være velgjørende for hende. Hun hilser Dem ret hjerteligt. Vi blive gamle, det kom jeg ret til at tænke paa i Anledning af den sidste Bog om Mynster, da der ikke ere andre Levende tilbage end De, kjæreste Biskop, Professor Clausen og jeg af dem, Brevene ere fra og til. Ogsaa i en anden Retning kunne vi sige: vi blive gamle; jeg har været vant til at kalde Deres Fader: gamle Laub, og nu hører jeg stundom Dem benævnt ved dette Navn. Men Gud være lovet, at vi dog vel begge ere fulde af Tak, fordi Herren har ført det med os indtil „de graae Haar“ og bevaret os ved sin evige Kjærlighed. Dersom det ikke var til Dem selv, jeg skrev, saa vilde jeg sige, at den Part, i hvilken Deres Navn har Deel, forekommer mig at være den interessanteste Deel af den Mynsterske Bog; vi, som have gjennemlevet hine Tider, følge alle disse Smaating med større Deeltagelse end de, for hvilke det Fortalte egentlig er noget Fremmed. — — — —. De har vel hørt om, hvad vi bleye regalerede s. 159 med paa Universitetet ved Reformationsfesten. Dersom Reformationens Fortjeneste skulde være den, at den kun er Forløber for den egentlige Reformation, der fandt Sted 1789, saa er det ganske i sin Orden, at man maa see at blive af med det theologiske Facultet, som slet ikke har hjemme i den frie Videnskabs Omraade; men om det er tilbørligt for en Professor ved slig Leilighed at opvarte med saadanne og lignende Paastande i Nærværelse af en heel Deel ubefæstede unge Mennesker ved en Reformationsfest, er en meget tvivlsom Sag. Og saa var Prof. Steens Foredrag i Form og Indhold tilmed saa uvidenskabeligt og løst som muligt. — — — —.