Kierkegaard, Peter Christian BREV TIL: Laub, Hardenack Otto Conrad FRA: Kierkegaard, Peter Christian (1857-05-16)

Fra Kierkegaard til Laub.
Aalborg, 16. Mai 1857.

Deres Høiærværdighed vil ikke ansee det for paatrængende eller for et Forsøg paa at ville lede en ældre Embedsbroder, naar jeg tillader mig at sende Dem vedlagte Afskrift af et Brev til Bindesbøll.

Sagen er den. Fra flere Sider, navnligen ogsaa af Biskopperne Martensen og Bindesbøll, mindes jeg af og til om, hvad jeg ogsaa selv har erkjendt, at i Mangel af organisk Udtalelse fra Folkekirken, maa Bispernes Udtalelser, saavidt med objectiv og subjectiv Sandhed kan bestaae, væsentligen vise samme Vei. Men nu er min Maade, ogsaa i offentlige Udtalelser, stærkt udpræget individuel, jeg vil jo nødig sige sær, — jeg har gaaet for længe og privatiseret, og vil neppe aldeles kunne aflægge Præget af en „Particulier“, der gjerne vilde og skulde være „Forretningsmand“, — og derfor ikke at s. 237vente, at jeg kunde træffe til at udtale mig, saa Andre let gjenfandt sig deri, allermindst hvad Udtrykket angaaer. Derimod har jeg baade Lyst og jeg troer Gave, — ja ogsaa Fristelse, thi stundom er maaskee nogen Indolents med i Spillet, — til at slutte mig til og finde mig enig med Andres mere officielle Udtalelser, naar Realiteten nogenlunde tillader det. Jeg søger derfor at. befordre den indbyrdes Forstaaelse, ved, privat og currente calamo for velvillige Læsere, at antyde min Forstand paa Forholdene. Saa veed idetmindste de Herrer Embedsbrødre, der have mere Gave til det Alsidige, Besindige, ogsaa i Fremstillingsmaaden, om de efter Enhvers Overbeviisning kan undgaae Collision imellem vore offentlige Udtalelser.

Gjerne skrev jeg mere, men jeg er — — — ret meget træt paa Haand og paa Aand. Glæd mig snart ved nogen Meddelelse. Mine Visitatser tænker jeg, om Gud vil, at begynde den 8. Juni. Alt er silde her, og — jeg er seen.

Med hjertelig Høiagtelse og Hengivenhed

P. Chr. Kierkegaard.