Thyra BREV TIL: Laub, Hardenack Otto Conrad FRA: Thyra (1876-11-17)

Fra Prindsesse Thyra til Laub.
Bernstorf, 17. November 1876.

Kjære Biskop Laub! Af ganske Hjerte takker jeg Dem for det kjønne Billede af den deilige Viborg Domkirke, men i Særdeleshed for de Ord, som ledsagede dette Billede, og som jeg vil opbevare som en kjær Erindring om den kjære Biskop Laub, som vi desværre alle maatte savne paa den store Høitidsdag. Jeg kan ikke nok som sige Biskoppen, hvor inderligt jeg beklagede ikke ogsaa at have været saa heldig at see Dem den Gang, som mine Svigerinder; men jeg glædede mig i det Mindste ved Tanken om, at min Svigerinde Olga havde faaet Leilighed til ikke at forlade Viborg, uden at see dens kjære Biskop.

Idet jeg endnu en Gang takker Dem ret af Hjertet for at have tænkt saa venligt paa mig, forbliver jeg Deres hengivne

Thyra.