Laub, Hardenack Otto Conrad BREV TIL: Daugaard, Christen Sørensen FRA: Laub, Hardenack Otto Conrad (1863-03-04)

Fra Laub til Chr. Sørensen.
Viborg, 4. Marts 1863.

Min kjære gamle Christen! Du kan være vis paa, at Dine Breve aldrig kunne komme mig til Uleilighed. Skulde der engang komme et Brev paa en meget travl Tid, saa kunde jeg jo lade det ligge uden at svare paa det, indtil den værste Travlhed var forbi; men til at læse det skulde jeg nok faae Tid, og jeg fik heller ikke Ro for de Andre i Huset, naar de saae, at der var et Brev fra gamle Christen, førend jeg havde læst det for dem. Du kan ogsaa troe, at naar der gaaer lang Tid, inden vi høre fra Dig, saa længes vi og spørge, om han ikke snart vil fortælle os, hvordan han har det. — —

— — Og nu skal Du have Tak for det Brev, som Du forleden sendte mig. Du har jo næsten aldrig Andet end Godt at fortælle, og det bliver man i saadant godt Humeur af at høre. Og veed Du saa, hvad det Allerbedste er, kjære Christen? Det er, at Vorherre ikke alene har gjort Alt saa godt for Dig, men at han har givet Dig et Sind til at skjønne derpaa og takke ham derfor. Der er Mange, som har faaet mange flere gode Ting, end Du, men de veed ikke af det; og hvad har de saa deraf? maaskee ikke Andet end Bryderi og Bekymringer; de kunde være rige, og saa ere de endda fattige. Du kan troe, at det er mig en stor Glæde i alle Dine Breve at see, hvor glad Du er ved det, Gud giver Dig. Saa kan Du troe, han er ogsaa glad ved at give Dig og hjælpe Dig med Dine Ting. Og naar Du saa engang skal forlade alle disse Ting, saa veed Du, at han vil give Dig Noget, som er endnu langt bedre. Der staaer i Skriften: „Smager, og seer, at Herren er god!“ Ja, naar man ikke kan smage og see det, medens man s. 306lever her, saa duer man ikke til at komme til Bords engang med Abraham, Isak og Jakob; men Du kan troe, naar jeg læser Dine Breve, saa tænker jeg paa, hvad det bliver for en Glæde, naar vi, som saa længe ikke have seet hverandre, og maaskee ikke naae det mere paa denne Jord, skal komme til at sidde tilbords sammen, med Guds Hjælp Allesammen, — Din lille Dreng ogsaa, som Vorherre nok vil hjælpe Dig med at faae opfødt til at gaae den gode Vei. — — —

20

Hvad nu os her angaaer, saa maa jeg først fortælle Dig, hvorfor der er sort Segl paa mit Brev denne Gang. Det er, fordi min yngste Broder er død. Jeg veed ikke, om Du kan huske ham. Dengang Du var hos os, gik han i Skole eller var Student; siden blev han Capellan i Frørup, og da min Fader var død, Præst i Langaa tæt ved Frørup. Det var en god Præst; og han fik en rigtig god Kone, og Gud gav dem 6 Børn, hvoraf det ene døde ganske lille. Saa gik han et Par Aar med en svær Sygdom, som kostede mange Penge tilligemed at han havde bygget hele Præstegaarden om, saa at der slet ingen anden Arv var end hans Gudfrygtighed; men den er vel og den allersikkreste Arv ; thi med den følger jo en levende og almægtig Gud, som selv vil forsørge Sine. Derfor var det ogsaa en Glæde, da jeg var derovre til Begravelsen, at see, hvor frimodig hans Enke tog sin Sorg. Der saae jeg ogsaa Hans Michelsen; han laae meget syg, men begyndte at komme sig, inden jeg reiste. Hieronymus og Schepelern vare ogsaa derovre til Begravelsen. Forresten er det just idag Hieronymus’s Fødselsdag; han fylder nu sit 25de Aar, saa det nu er over en Snees Aar siden, han sad nede i Stalden hos Dig, og sagde om et Billede i sin lille Bog, at det var s. 307„Christen med alle Køerne. “ — — — — Vi leve Allesammen vel. Jeg har temmelig store Indtægter, men det kan alligevel tidt være svært nok at faae dem til at slaae til til saa Mange, og det gik vel heller ikke, naar ikke min Svigerinde saa godt forstod at passe paa; men endda vilde vi ikke af med en Eneste af de dyre Børn. Saa kan da ogsaa jeg sige, ligesom Du, at Gud har givet mig langt Mere og gjort det langt bedre for mig, end jeg kunde bede ham om; og han vil nok blive ved dermed, naar vi kun altid vil troe ham vel. Ja, Gud opholde os i denne Tro til vor sidste salige Ende!

Lev nu vel, kjære Ven, og hils Din Kone og Din lille Søn. Min Svigerinde og alle Børnene hilse Dig. Jeg sender med Pakkeposten et Billede, men det er denne Gang til Dig selv.

Din gamle Ven
O. Laub.