Daugaard, Christen Sørensen BREV TIL: Laub, Hardenack Otto Conrad FRA: Daugaard, Christen Sørensen (1866-12-13)

Fra Chr. Sørensen til Laub.
Faaborg, 13. December 1866.

Min kjære, gamle, troe Huusbond! De har atter gjort os en stor Glæde med Deres kjære Brev. De maae troe, at det glæder mig meget, at vi kan see i Deres Brev, at det gaaer Dem og alle Deres Børn godt. Del er en stor Glæde at høre fra Venner, som vi nu ikke mere seer, men jeg seer Dem hver Dag, baade Dem og alle Deres Børn, men som i et dunkelt Speil. — — Det gjør mig ondt for Dem, kjære Tante Bine, at Deres Helbred er saa ringe; men Gud være lovet, som har givet os den glade Trøst, at alle Ting skal tjene dem til Gode, som elske Gud. Dette Ord har jeg trøstet mig ved, og dette mit Trøstens Ord vil jeg sende Dem, og bede Gud, at han vil vende Alt til det Bedste. Han er den, som saarer og læger. — — Jeg har for omtrent to Aar siden skrevet et Brev til Hans Mikkelsen og mindet ham og hans Kone om den Glæde, vi havde, da vi var i Deres Tjeneste, at vi maatte betænke og bede om, at Deres Arbeide paa os ikke skulde være spildt, og tænke paa vores kjære Madmoders Ord, som hun sagde i sin sidste s. 325Stund: „Jeg vil vente, til jeg seer alle mine Venner kcomme;“ og vi var hendes Venner her, og vi kan ogsaa blive det der, hvor vi aldrig mere skilles ad; men jeg har ingen Svar faaet. — Nu sender jeg Dem mit Portrait og min Kones og min Søns. Nu skal De see, om der er Nogen, som kjender mig af Deres Børn.

Og nu vil jeg lade Dem vide Noget om vore Anliggender. Vi har kjøbt et Stykke Eng, som vi kan avle 8 Læs Hø paa. Det ligger os beleiligt og har kostet 410 Rdlr., hvoraf vi selv har samlet de 300. Vi havde ingen Eng før. Jeg har omtrent opdyrket 8 Tønder Land Hedejord, og har .omtrent mærglet Alt, omendskjøndt jeg har kjøbt al min Mærgel, for jeg kan ikke finde det paa min egen Mark, og det kan man ikke undvære, naar man skal opdyrke Hede. Nu staaer det saa deiligt med Korn og Kløver, at det er en Lyst at see derpaa. Før kunde der ikke græsses et Faar derpaa. Jeg har rigtignok gjort meget Arbeide derpaa ; men Gud har velsignet mit Arbeide, saa jeg er skyldig at prise ham og sende ham min glade Tak; uden hans Kraft kan vi intet udrette.

Den Grund, hvorpaa jeg bygger, er Ghristus og hans Død,
I Jesu Pines Skygger er Sjælens Hvile sød,
Der har jeg fundet Livet, selv er jeg Intet værd,
Hvad Jesus mig har givet, gjør mig for Gud saa kjær.

Nu ønsker jeg Dem og alle Deres en glædelig Juul og et fornøieligt Nytaar. Lever vel!

Deres gamle Ven
Christen Sørensen.

Jeg vil ogsaa sende Dem min glade Tak for den Bog, som De sendte mig. Jeg er glad ved at læse i s. 326den, naar jeg om Aftenen faaer min Lectie lært til Skolen, og det kan jeg snart, saa tager jeg min Bog og læser for Fader og Moder. Nu er jeg snart ved Enden paa den anden Gang.

Jeppe Christensen.