Daugaard, Christen Sørensen BREV TIL: Laub, Hardenack Otto Conrad FRA: Daugaard, Christen Sørensen (1869-07-24)

Fra Chr. Sørensen til Laub.
Faaborg, 24. Juli 1869.

Kjære Biskop! .Jeg tager til Pennen for at lade Dem vide, hvorledes vi lever. Vi har det, Gud skee Lov! godt, undtagen at vores Søn er meget syg, og det har han været længe. Vi har søgt Læge siden Februar Maaned, og nu kan han ikke godt taale Medicinen for Brystet. Han har nogle slemme Hosteture; dem havde han, da vi søgte Læge, og dem har han endnu, al Lægehjælp har været forgjæves. Han har ingen store Smerter, Gud være lovet! men han gaaer og svinder bort; ingen Ting kan han bestille, og Tiden bliver lang for et ungt Menneske, naar han ingen Kræfter har til at tage sig Noget for, og Lysten svinder bort ved Sygdommens Tryk. Nu bad han mig om at skrive Dem et Brev til og bede Dem at bede en god Bøn for ham. Ja, kjære Biskop, jeg veed nok, at De beder for mig og Mine ; jeg troer, at Gud har givet mig Velsignelse for Deres Bøn. Da jeg kom til Dem, var jeg en syndig Mand, fra hvem Herren maatte gaae bort; men han forbarmede sig over mig og førte mig til Dem i Deres Tjeneste, for at jeg skulde lære at see min Synd, hvor afskyelig den var for den hellige, gode Fader, og hvor ringe jeg havde holdt Huus med min aandelige Arv, og hvor god Gud var, at han vilde drage mig tilbage ikke ved sit Tugtens Riis, s. 333men med Mildhed og Barmhjertighed. Gud har altid været mig god; derfor staaer mit Haab fast til ham, at han ikke lægger os større Byrde paa, end han selv giver os Kraft til at bære. — Kjære Ven! Bed De for os, at vor gode Fader vil holde os faste i Troen og give os Trøst paa Sorgens Dag. Gud give, at naar jeg nu skriver Dem til igjen, dette maatte blive mere glædeligt! —

Nu beder jeg Dem, at De skriver os til saa snart som muligt. Der er ingen af vore Venner, der kan gjøre os saa stor en Glæde, som naar vi faaer et Brev fra Dem.

Christen Sørensen.