Daugaard, Christen Sørensen BREV TIL: Laub, Hardenack Otto Conrad FRA: Daugaard, Christen Sørensen (1874-12-07)

Fra Chr. Sørensen til Laub.
Faaborg, 7. December 1874.

— — Vi leve vel, og Alt, hvad vi foretage os, lykkes vel; men vi blive mere svagelige, og det lakker mod Aften. Men saa vil vi glæde os ved den deilige Morgen, som kommer efter den mørke Nat, at vi der skal samles hos Vorherre med alle vore kjære Venner og blive sammen til evig Tid. Men her i Verden høre vi undertiden en Røst, som siger: „Hvem skal pleie Eder paa Eders gamle Dage?“ Men saa tænke vi: „Har Vorherre taget vor Søn hjem til sig, som vi havde haabet skulde være vor Alderdoms Støtte, saa er vi og vis paa. at hvad Gud gjør, er godt gjort, og at han nok selv skal sørge for os paa vore gamle Dage, som han har gjort det indtil denne Dag; derover vil vi ikke ængste os:

„Naar vi kun Jesus har, hvad skjøtte vi om Jorden?
Hans Kjærlighed den gjør hver Byrde os til Lyst,
Vi Intet uden ham vil huse i vort Bryst.“

Til Maidag er det 36 Aar siden vi saae hverandre første Gang. Jeg tænker tidt paa, at vi var sammen i saa mange Aar, og ikke rigtig kunde komme til at tale sammen om de Ting, som høre til Guds Rige. Jeg trængte saa haardt til at faae Noget at vide om det, og jeg er vis paa, at De vilde have været rigtig glad ved at forklare mig Noget om det. Kjære gamle s. 361troe Ven! bed for mig og min Kone, at vi maae samles i Guds Rige. — Jeg er fast bestemt, om Gud vil, at gjøre en Reise for at besøge Eder, kjære Venner; og det bliver til Sommer ved St. Hansdagstiden. Men jeg vil skrive Eder til, saa at jeg kan træffe Eder hjemme. Lever Alle vel! Vores Præst reiser fra os; det er vi rigtig kjed af.

Christen Sørensen.