Daugaard, Christen Sørensen BREV TIL: Laub, Hardenack Otto Conrad FRA: Daugaard, Christen Sørensen (1875-12-09)

Fra Chr. Sørensen til Laub.
Faaborg. 9. December 1875.

—— Nyt veed jeg ikke Noget at melde om, men nu vil jeg fortælle Dem Lidt om, hvordan jeg morede mig ved det Besøg, jeg aflagde hos Dem, kjære Biskop! Jeg takker Dem mange Gange, fordi De tog saa kjærligt imod mig. Jeg syntes, naar jeg saae hen til mig selv, at jeg var meget for ringe til at være med; men naar jeg saa saae Deres Kjærlighed, og jeg saae til Deres Børn og til alle dem, som vare der tilstede, at de var Alle glade, og at Alt var Kjærlighed, saa forglemte jeg min Ringhed, og saa lod jeg min Stemme klinge med: jeg kunde ikke Andet, for jeg var saa glad, at jeg ikke formaaer at beskrive den Glæde. Det var for mig som et Paradiis her paa Jorden, hvor En er omringet af Guds Engle. Var det saadan alle Steder, da var det yndigt. Men desværre, een Ting fortrød jeg, at jeg ikke blev Søndagen over og hørte S.’s Prædiken. Jeg kunde saa godt være bleven, naar jeg havde vidst det. Da jeg kom hjem, var Rugen høstet, og der var Ingenting blevet forsømt, fordi jeg var borte. — Jeg og H. og G. vi havde det rigtig fornøieligt til Aarhuus. Den Tid gik hastig. Jeg var med dem nede paa Skibsbroen, der tog s. 363vi Afsked med hverandre, saa var den Glæde endt; men Gud har givet os et glad Haab, at vi skal samles igjen, hvor vi aldrig mere skal adskilles. Det er saadan en yndig Trøst, at Gud vil gjøre det uden vor Fortjeneste af idel Naade, naar vi troe paa hans Søn Jesus. Jeg har endnu en Glæde, som jeg vil fortælle Dem. Deres Kone sagde til Dem, at De skulde leve og have Glæde af Deres Børn. Ja, en større Glæde kan ikke tænkes for en troende Fader, som elsker vor Herre og Frelser, end at hans Børn bliver gift med Een, som har Gud til Ven. Det tænkte jeg paa og glædede mig ved. da jeg kom til at tale med dem. Jeg haaber, at Gud har hørt den hensovede Saliges Bøn for sine Smaae, som hun saa tidlig maatte forlade. Ja, der er altid Glæde, hvor Jesus maae være med. — Nu beder jeg Dem, kjære Biskop, at hilse alle Deres Børn og dem. som Deres Børn er gift med og forlovet med, fra mig og min Kone, og siig dem en hjertelig Tak, fordi de var saa venlige imod mig. Beder Alle for os, at Gud vil bevare os i Troen! — Kjære Tante Rine! Jeg takker Dem mange Gange for al den Godhed og Kjærlighed, De beviste mig. Jeg var rigtig glad ved Dem, for De var saa fornøiet for Alting. Den Dag, vi var i Skoven, saae De saa ung ud, som De var kun 24 Aar; Alting gik saa rask fra Haanden, at det var en Lyst at see derpaa. Nu beder jeg Dem hilse Deres Børn, og nu være De selv hilset fra mig og min Kone. Vi ønsker Eder Alle en glædelig Juul og et lykkeligt Nytaar.

Lever Alle vel!

Christen Sørensen.