Marstrand, Wilhelm BREV TIL: Marstrand, Petra Ottilia FRA: Marstrand, Wilhelm (1840-02-03)

Romd. 3. Februar 1840.

Til hans Moder.

Jeg troede, at kunne været hjemme iaar, men det gaaer ikke, thi jeg har et Studium for til Sommer, som jeg bedst kan gjøre her. Jeg har endt et Maleri, som er det bedste jeg endnu har gjort efter Alles Dom og det vil jeg udstille her. Jeg har Hovedet fuldt af andre Billeder og maler i dette Øjeblik et stort Portrait, Knæstykke af Professor Schou, til Stændersalen. Jeg reiser herfra næste Aar med en god Yen, Maleren Schirmer. — Det er dog mærkværdigt hvor Tiden løber, men lad Tiden løbe, vi blive evig unge, Aarenes Tal gjør det ikke, jeg er endnu sommetider ligesaa barnagtig som før, skjøndt jeg snart har de 30 paa Bagen. Moder synes vel, at jeg snakker saa meget om de 30, men det kommer af, at jeg synes, at det er et vigtigt Vendepunct i Livet; saa skulde man tænke paa at faae Huus og Hiem ; man begynder at kiedes ved den Eensformighed, som Ungersvendestanden bringer. Alene det er kiedeligt selv at skulle tænke paa hvad skal Du spise til Middag idag. Det er langt bedre ikke at vide saadan Noget iforveien, saa er man fornøiet med det, som det beskiæres En. Og saa behageligt som ofte Samlivet om Aftenen paa Kneiperne kan være, naar man efter Dagens Møie ved sin Fogliette og sin Pibe i Vennernes Kreds forslaaer Tiden, saa bliver ogsaa s. 44det for eensformigt og skjøndt Thevand er en ussel Erstatning for Druesaft, saa dvæle dog Tankerne mangen Gang med Lyst i en af Hiemmets varme Stuer, naar Themaskinen snurrer paa Bordet og Ansigterne straale af Velvillie og Fittebrød. Her i Italien straaler det af Solskin. —