Marstrand, Wilhelm BREV TIL: Hansen, Carl Christian Constantin FRA: Marstrand, Wilhelm (1847-07-09)

Romd. 9. Juli 1847.
Til Constantin Hansen.

Italienerne maae holdes i Ave ved Frygt. Jeg troer ikke stort paa deres uegennyttige Frihedsfølelse, saalidt som hos de fleste Nationer. Paven har villet tillade Jøderne at boe hvor de ville i Byen, men har efter Sigende holdt Edictet tilbage, da hans christelige og liberale Folk skal have truet med at stikke Gettoet i Brand i saa Tilfælde. Jøderne ere færdige at qvæles af Mangel paa Plads. Hvad vil et saa uliberalt Folk tale om Tvang og om Frihed for dem selv. De er overfor det skammelig behandlede Jødefolk aldeles Tyranner. — Over Gregorius XVI skal der sættes et Monument, hvortil alle Billedhuggere er indbudte at concurrere ; vor Holbek skal ogsaa være med; men først er det nu umuligt, at Autoriteterne skulde foretrække en Fremmed, dog posito denne Mulighed, er jeg overbeviist om, at de romerske Billedhuggere i Øieblikket stak en slig favoriseret ihiel. Det varer maaskee ikke længe, saa forbyder det bestandig voxende romerske Kunstnerantal de Fremmede at bosætte dem her; studere her og sprecare lor denari, dette kunne de, men sælge her — niente affatto ; men maaske er det godt, for saa maa man blive hiemme, og saa ville de nationale Kunster vel fremmes. — Meyer er i Græfenberg, og Riedel, som ogsaa er der og finder Behag i Kuren siger, at han s. 63er som i sit Element og er ved Siden af de andre Halte og Lamme en Springinsfeld, og dog er det beklageligt, at hans Lemmer synes at blive mere og mere kraftesløse — han havde Vanskelighed ved at holde paa Penselen, men er med Alt det paa det Ivrigsts sysselsat med at søge de Vises Steen eller Pensel — han prøver og forandrer paa 100 Maader — jeg er ikke kommet videre, siger han, end at jeg ikke veed, om jeg skal male med Børstepensler eller med Fiske do., med olio cotto eller med Copal; saa troer han, at der skal begynde en ny Æra i hans Production, naar han faaer en ny Indretning til at giøre sine Pensler rene — nok sagt, utrættelig er han i Siælen, men desværre kan Legemet ikke følge med. Apropos her males meget og meest af Franskmænd og dygtige Colorister med Copalfernis. Jeg har giort Forsøg dermed, og det har sine fortræffelige Egenskaber ; i Hiemmet skal jeg giøre forskiellige Operationer; vist er det, at de gamle Malere havde Andet end vore slimede Olier at male med — og forfærdeligt er det, hvor man maa qvæle sig med denne Malen i det Vaade, man tager ligesaameget bort, som man sætter paa, hvorimod denne Firnis, naar den bruges rigtigt, har store Fordele. Farven kan man giøre saa seig og saa blød, som man vil og strax den næste Dag male ovenpaa dem, uden at det mørkner efter. Alt hvad jeg sender hiem til Foraaret er malet paa den gamle Maade og er kalket, flaut og qvælt — men jeg haaber i Tiden i et godt Studium med et stort bredt Lys at skulle komme bedre efter det. Med Hensyn til Farve og Behandling har netop Schøne-Müller Fortieneste, Rahl ogsaa, men meest en ung Franskmand, som nu er reist, Richard — han har malet adskillige Hoveder og Portraiter mesterlig colorerede og s. 64modellerede. — Gramle 86aarige Reinhard fnlgte vi da til Jorden og sang ved lians Grav. Et Monument sættes ham, fomemmeligst af Kunstnerne. Hils alle, ligesaa det ganske pene Land Danmark med de bekiendte Bøgelunde — bare Kartoflerne maae blive gode iaar.