Marstrand, Wilhelm BREV TIL: Marstrand, Poul Frederik FRA: Marstrand, Wilhelm (1872-03-26)

Kiøbenhavnd. 26. Marts. 1872.
Til Povl.

Jeg har modtaget dit Brev af 3. Marts, hvis Indhold har sysselsat mine Tanker en heel Deel og s. 102jeg vil nu sige dig min Mening derom. Jeg maa da først sige dig, at jeg endnu langtfra er rask, jeg ligger og skriver dette og den venstre Haand kan jeg slet ikke røre. Veiret har i den sidste Tid været meget barsk, saa jeg ikke kan komme i Luften og det skal jo hovedsagelig hielpe mig, dog har jeg været engang paa Gaden. Før jeg kan komme lidt paa Landet og bevæge mig i Luften før faaer jeg neppe Kræfter. Det har været en slem Tid, da Arbeidet aldeles maa hvile og der er saameget jeg skulde tage fat paa og fortiene Noget ved; læst har jeg meget, men det kan man ikke leve af. Men det er nu nok om det. Haab om at komme til Kræfter har jeg dog. — Det, der i det sidste Brev fremkalder alvorlige Betragtninger kommer mig ikke uventet, men det kommer for dit Vedkommende for tidlig. Men jeg seer tillige, at det, hvorfor vi bleve enige om, at du skulde gaae til America allerede har virket til den Selvstændighedsfølelse, som America frembyder, hvor Enhver føler, at naar han alvorlig vil arbeide, da kan han ogsaa komme frem og endogsaa skaffe sig rigeligt Udkomme; men, hvad du rigtig bemærker, kun i materiel Henseende, hvilket, saa godt og nødvendigt det synes, dog ikke er Menneskets Høieste og at du savner noget i America, som du i Europa har faaet en god Forsmag paa er mig saa kiært, at ieg haaber, at du bliver den Følelse, som du i saa Henseende besiæles af, tro og kun for Øieblikket tænker paa at benytte Tiden til at lære din Metier grundigt og saa ikke have mindste Tvivl om, at du overalt vil finde tilstrækkelig Anvendelse derfor til Livsophold; men der hvor dit Hierte med hele sit Følelsesliv længes hen, der bliver du dog lykkeligst. Ere endog vore Forhold smaae, saa ere de dog ingenlunde s. 103smaalige, vi staae ikke tilbage, ja vi liave endogsaa, desværre, giort gode Fremskridt i al Slags Humbug og Svindleri, men nok sagt, søg blot at udvikle Dig, Du er jo meget ung, men lad Dit Hierte lede Dig med Hensyn til Din fremtidige Stilling i Livet og Du vil erkiende, hvad dog de Fleste giøre, at Hiemmet har de bedste Forhold at byde. Der har man Ret til at være og Forpligtelser at opfylde, som frembringe og nære Kiærlighed og Troskab, og, naar man ikke strax kan komme i en uafhængig Stilling herhiemme, saa skeer det dog med Tiden ; haab derfor kun paa den og see med freidigt Blik paa Alting hvad Øieblikket byder til Underholdning og Belæring, thi hvert Mennneske har sin Læretid og den maa man ikke haste bort fra.