Lund, Rasmus BREV TIL: Lind, Peter Engel FRA: Lund, Rasmus (1883-01-22)

1883, d. 22. Januar, fra Lund til Biskoppen:

„Uagtet jeg ved at fremstille for Deres Højærværdighed den Maade, hvorpaa jeg har indledet Nadveren, mente at have gjort det tilstrækkeligt klart, at det, der havde vakt Betænkelighed hos en Del af Menighedens Medlemmer, kun var den særlige Tilsigelse af Syndernes Forladelse ved det saakaldte Skriftemaal uden for Herrens Ordning, skal jeg i Anledning af Deres Forespørgsel tilføje, at der ingen Tvivl er til Stede om, at Vorherre selv ved sin Kjærlighedsgave i Nadveren, der giver Kristenlivet Vækst og Næring, stadfæster Syndforladelsen, der er given i Daaben til alle, som tro Pagtens Ord, og at sikkert ingen er betænkelig ved, at dette fremhæves. Skulde den kongelige Anerkjendelse som Valgmenighedspræst være hævet for mit Vedkommende, saa Svaret paa Andragendet ikke for mig kunde have nogen Følge, tvivler jeg ikke om, at De for Ansøgernes Skyld lige velvilligt vil fremme dette.“

Vi tænkte, som det vil ses, slet ikke paa at afskaffe „ Absolutionen “ og den særlige Tilsigelse af Syndernes Forladelse. Spørgsmaalet var kun, om det paa nogen Maade gaar an, at paalægge alle at modtage den, dersom de vil gaa til Alters. Og da den ikke hører med til Herrens Indstiftelse af Nadveren, heller ikke er en ældgammel s. 36Kirkeskik som Betingelse for denne, og vi derhos slet ikke har den i Folkekirken saaledes, som Kirkeloven (Ritualet) foreskriver i Forbindelse med det private Skriftemaal, kunde jeg frimodigt meddele Biskoppen, at nogle af Menighedens Medlemmer havde nydt Nadveren uden at iagttage denne Skik. Da jeg i Juli Maaned 1882 under en Samtale bad ham om at bifalde dette, vilde han ikke paatage sig Ansvaret derfor, men raade til en Ansøgning til Ministeriet. 23 Medlemmer af Valgmenigheden, der bor i Thy, fulgte Raadet, og jeg har fremsendt deres Andragende og nærmere Forklaring. Men det har tynget mig meget, at der under den Sag forlangtes, at Samvittighedstvivl lige over for den nævnte Skik maatte klares i Skrivelser til Ministeriet. Sagen blev ikke afgjort. Men skal Herrens Menighed endnu en Stund kunne bo i den danske Folkekirke til fælles Gavn for Folket og den selv, da vil den og dens Tjenere sikkert snart blive frit stillede til Herrens Naademidler efter hans egen Indstiftelse.

3*