Bang, Herman Joachim BREV TIL: Nansen, Peter FRA: Bang, Herman Joachim (1886-01-21)

[Meiningen] 21. 1. 86.

Kære Don.

To Breve nu tilmorgen: et fra Hvalpen: »og jeg synes, Deres Artikel idag i »Politiken« er altfor elskværdig«, et fra Neiglick: »og idag Eders eget Brev til »Politiken«. Herre Gud — hvor »vackert« det er. Overfor denne fuldkomne Fornemhed bøier man Hovedet«.

Ikke sandt — to Domme, som fortjener at bevares — fra En i Vrøvlet — fra En udenfor det.

Men jeg selv staar endnu uden disse Numre. Kære Don, dette er noget af en Livssag for mig, og denne Artikel er Grunden, hvorpaa jeg skal bygge.

Lad mig dog endelig faa den. Kostbar Tid gaar tabt.

Herman.