Bang, Herman Joachim BREV TIL: Nansen, Peter FRA: Bang, Herman Joachim (1886-03-31?/1886-09-30?)

Prag.

Kære Peter.

Hermed sender jeg i Korsbaand: »Ved Veien«s 5 Kap.

Læs det og skriv. Jeg ved, at de første otte Sider er mislykket og anstrængt skrevet. Men ellers har jeg haabet, at det var dansk og godt. Aa — men, du gode Gud — maaske er det rent skidt.

I sjette Kapitel dør hun. I syvende fyldes den tomme Plads langsomt ud. Undertiden forekommer det mig, at der i denne stille Fortælling hviler noget af den larmløse Fortvivlethed, som saadan rigtig sidder som Marv i dette glade Livs mindste Knogler.

Jeg har villet skrive Fortællingen glad som hele Karussellen — trøstløs som hvert enkelt Liv. Men hvad nytter det, hvad jeg har villet?

Lever dette? Kender du disse Mennesker? Og er det Skæbner, som afspilles der »ved Veien«, s. 221paa denne Plet af Jorden? Er det lykkedes mig at være fordringsløs som Sceneriet? Det ialfald kan du nu dømme om — selv om først det siste Kapitel i al sin »glade« Overgivenhed med Louise Ældst og »Ligstens-Køben« og Enkemands Reise til København lader Fortællingens »Teknikc vise sig. En trøstløs Arkitektur. Melodien: »Den enes Død« —

Naa — hvorfor snakke. Jeg ved jo, dine Øine vil læse venligt — med venlig Bekymring. Lige saa vist som du, naar du har læst, vil sige mig din Mening uden Omsvøb.

Jeg har ikke læst Korrektur. Saa Trykfeils-Raseriet — spar for en Anden.

Din Herman.
Hils Hvalpen.