Danmarks Breve

BREV TIL: Peter Nansen FRA: Herman Joachim Bang (1886-10-01?/1886-11-22?)

Prag. Søndag.

Kære Don.

Jeg er idag blevet uendelig glædet ved en Kritik i et norsk Blad, som — Hans Jæger 1 er Forfatteren — skriver, at jeg er den danske Mellemting af Diiling 2 og John Paulsen 3 . Jeg er saa nedslaaet, som jeg var efter Salomons Ulykke 4 . Jeg havde saa lykkeligt Mod paa »Bernhard H« — i Følelse af »Ved Veien«s Fremskridt. Men den Jord, jeg igen har fundet, har gjort det af med mig. Hvorfor skal jeg leve, jeg som altid er lige »kraftløs og usund«. Et Menneske, der »maaske vil noget mere end s. 235 Dilling«. Jeg vilde være den taknemlig, som slog mig for Panden, saa jeg laa der — uendelig taknemlig. Saa kunde man da ialfald blive glemt og havde ikke nødigt hvert Aar at skrive en Bog og vække Falkmans og »Avisen«s »Medfølelse« 1 .

Naa — hvorfor plage dig med min Lidelse? Det er saavist ikke Nytte til.

Spørg Esmann, om han ikke kunde skrive en Kritik og sende Varburg i Göteborg. Han tog den vist. Og Esmann kunde gerne gøre mig den Tjeneste — af Hensyn til Salget. Thi det vilde være meget slemt, om jeg sank pr. Ark — og det er der Udsigt til. Saa hjælper dog alle Bække til at afsætte. Jeg skal saa gerne gøre Gengæld, kan du sige. Jeg vil jo ikke, han skal skrive noget op i Himlen. Han kan jo læse lidt i »Haabløse« og »Fædra«s siste Del og »Excentriske« og »Stille« og saa skrive, hvad der falder ham ind — om den danske John Paulsen.

Herman.