Bang, Herman Joachim BREV TIL: Nansen, Peter FRA: Bang, Herman Joachim (1887-01-01?/1887-04-23?)

Prag. Søndag.

Kære Peter.

En Evighed er det, siden jeg skrev. Det skyldes mit Humør, og mit Humør skyldes atter Schou. Jeg har ikke fundet det nødigt at forsøde din Hospitalstilværelse ¹I Begyndelsen af Aaret 1887 gjorde Peter Nansen, som paa det Tidspunkt aftjente sin Værnepligt, Tjeneste som Sygepasser paa Garnisons Sygehus i København yderligere med mine særdeles private Kvaler, der jo hovedsagelig kun gaar ud paa, at mine Indtægter er i saa rivende Synken, at ingen Besparelser kan følge dem. Alle mine Forsøg paa at aabne nye Afsætningskilder for mit Arbeide — slaas tilbage, og jeg kan snart ikke se hverken Vei eller Mulighed. Min eneste Glæde er min Bog. Om jeg kunde skrive den med lidt rigeligere Paalæg paa mit Brød og saaledes med stærkere Nerver, tror jeg, den vilde komme til at overraske Jer. Den skildrer vort elskede København med en s. 259bitter Lystighed, og sete Mennesker — som dog ikke præsenterer sig som Portrætter — føier sig villigt ind i Bogens »Idé«. Du vil faa se et Redaktionspersonale, som vil berede dig den lyse Glæde, og i det hele lykkes det mig vel at vise, hvorledes Kendemærkerne paa en Tid kan forfølges til de mindste Ting. I Løbet af Bogen haaber jeg at faa Billedet af vor By ret lyslevende. De uendelige Detailler springer daglig frem af mit Hoved.

Naar blot Bøf hang paa Træerne. Penge vil jeg slet ikke tale om.

Din
Herman.