Lange, Julius Henrik BREV TIL: Upmark, Gustaf Henrik Wilhelm FRA: Lange, Julius Henrik (1880-03-22)

TIL DR. PHIL. G. UPMARK (i
Stockholm
).
Kbhvn., 22. Marts 1880.

Hr. Dr. Upmark!

Tillad mig at takke Dem særdeles meget for det Brev, jeg modtog idag! Indholdet, som jo var meget tilfredsstillende, har jeg allerede meddelt til vor Komité om denne Sag. Jeg véd, at der fra vor Regerings Side er forelagt vor nu sammenværende Rigsdag et tilsvarende Forslag om Gensidighed, og jeg har hørt, at der skal være godt Haab om, at Rigsdagen gaar ind paa Sagen. Saa kunne vi jo s. 152glæde os over i al Beskedenhed at have laant Haand til noget godt. Da vor Udstilling, som jo frembyder det rigeste Marked for Kunstværker blandt os, nu aabner d. 1ste April, vilde den bedste Lejlighed frembyde sig til at gøre Indkøb fra svensk Side, hvis noget Medlem af den svenske Jury kunde komme til København.

Jeg takker Dem ogsaa for Deres venlige Ytringer om min Afhandling om Rubens og den dertil knyttede Bemærkning om Goltzius og hans Omgivelser blandt Kobberstikkerne. Uagtet jeg aldrig har været Specialist i Kobberstikkunsten, har jeg dog netop med Hensyn til Studiet af Menneskefiguren i Kunstens Historie, som i en Række af Aar har været mit kæreste Æmne, gennemgaaet Goltzius i vor Kobberstiksamling og følt, at han markerede et særlig yderligt Punkt i den nederlandske Humanismes Udvikling. Længere end til hans skrævende Herkules kan man ikke komme! Hvis jeg maa forstaa Deres Ytringer som Tegn paa et Forsæt eller dog en Lyst til en monografisk Behandling af dette Æmne fra Deres Side, vilde det virkelig være mig en stor Glæde. Jo mere jeg selv interesserer mig for et Æmne — eller en Art af Æmner — og for en bestemt Methode i vor Videnskab, des mere Udbytte og Glæde vilde det give mig at se en Behandling af »ein Fachgenosse« af noget didhen hørende. Min egen Plan gaar foreløbig kun ud paa et Omrids af hele denne Sags Udvikling i Historien i dens store Modsætninger; men jeg har sagt hundrede Gange til mig selv, at det aldrig faar nogen rigtig Art uden gennemførte monografiske Arbejder.

Hvis jeg lægger noget mere og udtrykkeligere ind i Deres Ytringer, end det har været Deres Mening, takker jeg Dem lige fuldt for Deres Sympathi med en Opgave, som jeg selv lægger den største Vægt paa — men som ogsaa undertiden lægger altfor stor Vægt paa mig. Her i København har jeg egentlig ingen Kunsthistoriker at tale med om slige Sager.

Med Højagtelse og venlig Hilsen
Deres
Jul. Lange.