Lange, Julius Henrik BREV TIL: Weis, Andreas Peter FRA: Lange, Julius Henrik (1885-01/1885-06)

TIL FULDMÆGTIG A. P. WEIS.
[Kbhvn., Foraaret 1885.] Tiradag Aften.

Kære Ven!

Tak for dit Brev! Jeg var ogsaa idag, som du maaske har hørt, hos Asmussen og leverede ham en Ansøgning, der forhaabentlig var skrevet med mere Effekt end mine Dramer; han stillede sig meget velvillig og, som det synes, ret haabefuldt til Sagen. Det indlagte Stempel anmodes du om ikke at glemme at sætte paa Ansøgningen, eftersom dens Tryllekraft ellers vil være tabt. Nu forlanger jeg blot, og gør det i fuld Alvor og meget indstændig, at hvis jeg faar Rejsepenge, saa skal du rejse med. Du gør jo gerne saadanne smaa Rejser, og jeg finder, at det ikke er mere, end Ministeriet skylder sine Stipendiater, at sende en af sine Embedsmænd med dem for at passe paa dem under Vejs. Jeg vilde virkelig saa gerne have dig til Rejsekammerat. — Da jeg gik fra den røde Bygning, mødte jeg Krieger og hilste paa ham. Da jeg spurgte, hvordan han havde det, svarede han: Aa, som sædvanlig, og hvordan lever De? — Aa, naturligvis lidt ringere end sædvanlig. — Hvad, tager De Dem det nær? raabte han, det havde jeg da mindst troet om Dem. — Jeg har faaet et Brev fra Direktør W. Bode i Berlin, som har gjort mig nogen forfængelig Fornøjelse. Jeg talte nemlig en Del med ham dernede om deres nye »Leonardo« og ytrede allerede dengang nogle afvigende Meninger, idet jeg sagde, at Halvdelen af Billedet var af Leonardo, den anden Halvdel ikke. Da jeg var kommet hjem, stillede dette sig klarere for mig som en Hypothese om, hvordan det hele var gaaet til, og derom skrev jeg et Brev til ham. Nu svarer han mig, at min Hypothese har vundet Anklang, navnlig hos Kunstnere, og beder mig om Lov til at trykke den i Bilaget til deres Jahrbücher. For sit eget Vedkommende tager han sine Reservationer, da han allerede er bundet ved en udførlig Afhandling om Billedet. Men jeg har nok Ret.

Venlige Hilsner.

Din
Jul. Lange.