Lange, Julius Henrik BREV TIL: Lange, Georg FRA: Lange, Julius Henrik (1885-10)

TIL DEN ÆLDSTE SØN (der læste til Artium paa en Gaard i Skaane).
[Kbhvn., Okt. 1885.] Søndag Formiddg.

Kære Georg!

... Klem rigtig selvstændig paa din Læsning, især din Mathematik! Det er den eneste Vej for dig til at lære at forstaa de Ting. Du maa jo i de stille Formiddage kunne løse en glubsk Mængde mathematiske Opgaver. Forresten taler jeg aldeles ikke for nogen forceret Fart i Arbejdet; det gaar nok, naar blot den daglige Gerning gøres. Men Pinedød skal du gaa ind i Livet som et Menneske, der kan og véd noget og navnlig virkelig véd, hvad virkeligt Arbejde er.

... Moder og jeg vare igaar i Aftenselskab hos Dr. Vilh. Thomsen, indbudne paa den finske Skuespillerinde Frk. Ida Ålberg, desuden nogle andre (Zahrtmann, Carl Thomsen s. 203med Frue, Overpræsident Schlegel med Frue o. fl.). Frøkenen, som jo af Herman Bang erklæres for Nordens ubetinget ypperste Skuespillerinde, var virkelig ingen Skønhed; men hun saa’ klog ud og var livlig og elskværdig at tale med. Jeg tror knap, jeg vilde være faldet paa, at hun var Skuespillerinde; men de andre sagde, at der var noget ved hendes Brug af Stemmen, som røbede det. Hun gav desværre intet til bedste; jeg havde ventet en Sang eller lidt Deklamation. Jeg havde egentlig tænkt paa at faa hende à part og bede hende læse et Stykke, som hedder »den Logerende«, for at hun kunde indføre det paa et eller andet Theater; naar hun vilde spille deri, vilde Stykket, der jo lige med ét er blevet aktuelt, nok kunne gøre Lykke. Selvfølgelig vil dets Grundtanke i Modsætningen mellem Revolverskud og Arbejde i Frihedens og Udviklingens Tjeneste paa mange Maader komme paa Dagsordenen efter Attentatet paa Estrup. Da Frøkenen imidlertid lod til at betragte mig som alt andet end Dramatiker — formodentlig som Assyriolog eller Sanskritist el. desl., siden jeg var i Selskab hos Thomsen, — havde jeg ikke rigtig Mod og Lyst til at bekende mine Synder.

Du véd, at jeg altid har holdt en Klat af Estrup, og jeg blev derfor des gladere over, at han var kommet helskindet derfra, kun med Mangel af en Knap i Overfrakken — hvilket maa kaldes billig sluppet, naar der bliver afskudt en Pistol lige mod ens Bryst. Derimod nærer jeg megen Frygt for, hvad der synes at skulle ske bagefter; thi det lader virkelig til, Regeringens Mening er, at hele Landet saa vidt muligt skal knebles. Jeg tror slet ikke, det behøvedes, og det faar Karakteren af en Hævn, hvilket er meget ulykkeligt. Men nu faar vi at se; det bliver maaske ikke saa slemt ...

Har du saa faaet læst Dostojewsky og Bjørnsons »Det flager«? Fortæl mig om dem! Er det ganske nødvendigt for mig at læse Bjørnsons Bog? Hans nye »Geografi og Kærlighed«, som er opført i Kristiania, synes at være lidt vaaseagtigt efter Referaterne.

Din
Fader.