Lange, Julius Henrik BREV TIL: Lange, Georg FRA: Lange, Julius Henrik (1885-12-28)

TIL DEN ÆLDSTE SØN (i
Skaane

).
Berlin, Mandag Aften 28. Decbr. 1885.

Kære Georg!

Jeg er træt og søvnig i Aften og har kun liden Lyst til at skrive; men jeg vil alligevel ikke lade være, da det nu er saa længe siden, jeg har skrevet til dig.

Jeg var i Formiddags, da jeg skulde fylde en ledig Time, inde i Vaabensamlingen i det gamle Tøjhus: smukt, storartet Lokale, utallige erobrede Kanoner og Faner, deriblandt — Gud bedre det! — Dannebrog i adskillige Exemplarer. Bronzeløven, som Tyskerne førte fra Flensborg 1864, saa’ jeg ikke; derimod Flaget og Vimplen af Gefion, som de tog Skærtorsdag 1849 i Eckernförde. En hel Samling store modellerede Fremstillinger af alle de franske Fæstninger, udstillede paa store Borde. — Den Udstilling, for hvis Skyld jeg nærmest var kommet herned, interesserer mig meget og sætter adskillige Tanker i Cirkulation i mit Hoved. Der er et Pragtstykke af japansk Kunst, en Gruppe udført af Elfenben, Træ osv. af Kawamato Shiguraku (som du nok kender). Det forestiller en berømt Krigshelt Teïto, der tillige er Virtuos som Kraftkunstner; han præsenterer for den ved Siden s. 213staaende Kejser, hvorledes han ogsaa forstaar sig paa de aandelige og fredelige Kunster. Han løfter paa den ene Haand et vældigt og massivt Bronzekar, medens han med den anden skriver — kalligraferer meget sirlig — et Digt, et, som han ikke har lært udenad, men som han improviserer i det samme inspirerede Øjeblik. Det er Guld værd at se hans Udtryk af bramfrit Lapseri, idet han udfører denne Idræt, og at se Kejserens allernaadigst iagttagende og satisficerede Mine. Om det nu fra den japanske Kunstners (Kawamato Shiguraku’s) Side er Satire eller Skælmeri, det er jeg slet ikke saa sikker paa: det er maaske ren Beundring over Mandens alsidige Evne. Skade, at man ikke kan læse Digtet!

God Nat, min Dreng! Hils nu Tante Therese og Carl Bentzon og dem alle, og skriv saa!

Din
Fader.